Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Friheden og Selskabslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXV.
FRIHEDEN OG SELSKABSLIVET.
Hos ethvert menneske, höi eller lav, rig eller fattig, findes en vis
selvstændighedsfölelse, en trang til at være uafhængig, være fri og
efter eget godttykke at kunne handle og leve efter sin forstand og sin
overbevisning, at faa fölge sin natur og sine medfödte bedre
tilböieligheder og sjælsgaver, uden derved at staa i veien for eller fornærme
andre mennesker.
Om de civiliserede folkeslag fra begyndelsen havde havt dette maal
stedse for öie og besiddet kraft og styrke nok til at holde paa denne
naturlige uafhængighed, saa skulde menneskenes frihed ikke blevet
saa undertrykket, nedtrampet og sluttelig gaaet tilspilde. De skulde
have bevaret sig selv bedre, ligesom holdt fast paa sin höihed og
selvbestemmelsesret og ei kastet sig i armene paa undertrykkelsen,
trældommen og al den elendighed, som hidtil har hvilet baade over den
enkelte og over samfundslivet i almindelighed.
Men enfoldigheden har dog været altfor stor og det ydre tryk for
stærkt og voldsomt for bibeholdelsen af en saadan selvstændighed.
Thi menneskene har antaget vaner, skikke, lovbud og overenskomster,
der ofte har kunnet være nyttige og anvendelige i sin tid, men som i
andre tidsaldere har været aldeles upassende,uden at folkene har havt
nok mod, oplysning og kraft til at afkaste det ubrugelige, der blev
staaende, fordi fordom og gammel hævd altid har havt den mest
fordærvelige indflydelse paa livet.
Derved at nogle blev fattige ved uheld eller ligegyldighed og
saaledes kom i afhængighedsforhold til andre,og nogle tilvendte sig magt,
rigdom og indflydelse, hvorved de förste kom i deres magt, opstod
klasseforskjel mellem menneskene, saa at nogle blev elendige og
nedtrykte, andre rige og hoffærdige. Hertil kom ogsaa geistlige eller
verdslige undertrykkere, der med list eller sværd lagde menneskene
under sig og gjorde dem til slaver.
Der blev saaledes en kaste eller klasse mennesker, der vaf fattige
slaver, livegne, dybt foragtede, og som fik sin plads blandt dyrene og
udgjorde sine medmenneskers arbeidstrælls; en anden kaste, der var
mer selvstændig, men dog skattepligtig og i sin gjerning som
landbruger, kjöpbmand eller haandværker undertrykt og afhængig, samt
sluttelig en tredie menneskeklasse bestaaende af præster og adel, der
var fornem, mægtig og anseet. Disse ansatte krigere, der skulde skaffe
363
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
