Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Friheden og Selskabslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 MENNESKET
de herskede klasser samt konger og keisere, der snarere betragtedes
som guder og halvguder end som medmennesker, beskyttelse mod de
undertrykte klassers misnöie.
Denne kasteforskjel var almindelig hos den gamle verdens
historiske folkeslag, gik i arv fra fader til sön, fra slægt til slægt, og maatte
ifölge lovene ikke overtrædes. Sönnen af en slave var födt til slave,
ligesaavel som en præstesön var födt til præst og en adelsmands sön
til adelsmand. Heraf kom det at man havde hövdinger i vuggen og
. konger i moderslivet, *) ligesom i senere tider. Og al samfundstyrelse,
der begyundte som fadervælde, fortsatte gjerne som mörk
præstegjerning og endte med militært tyranni, hvor kongen baade var herre over
folkets liv, ære og gods og ansaaes for en broder af solen, maanen,
stjernerne og de himmelske hærskarer. Han og hans tjenere fik nyde
og more sig, men folket maatte slide og slæbe. Nutidens stater er
blot en kristen form af dette gamle militærsystem.
Först med kristendommen, der blandt andet udtaler de bekjendte
ord til folket: “I er dyrekjöbte, bliv ikke menneskers slaver”
begyndte menneskenes almen rettigheder mere og mere at erkjendes, og
værdien, ikke netop af denne verdens höitstaaende og mægtige, men
af hvert menneske særskilt at opfattes saaledes, at i virkeligheden den
ene ikke er mere end den anden, eftersom alle er brödre og lige
delagtige i livets fordele, Guds kjærlighed og kulturens velsignelser.
Denne lære om alles ret og om et almindeligt broderskab har dog
lige til nu været en torn i öiet paa adelen, de rige og kongehusene, der
uafladelig har forsögt at hæve sig til folkets lærere og tugtemestere.
Det er dog ikke blot mod disse, men ogsaa mod forældede love cg
institutioner, mod fordomme og gamle tiders vankundighed, at striden
for menneskehedens frihed er bleven fört i aartusinder, om den ogsaa
har været afbhkrudt, og forskjellige opfatninger af frihedens væsen har
gjort sig gjældende til forskjellige tider.
Hver tomme af saaledes vunden frihed, hvert for sandheden vundet
fristed, hvert hvilested for det frie ord, tanken og fornuften har
kostet menneskeheden meget blod, mange taarer og mange nederlag; men
de seire, der ervundne, har ogsaa været saa meget herligere og er
blevne hilste med saa meget kraftigere jubelraab. Dog maa man paa
den anden side ikke lade ude af betragtning, at den frihed, man paa
*) Denne kasteforskjel fandtes osgaa hos vore hedenske forfædre,
hvilket blandt andet kan sees af Rigsmaal eller sangen om Rig i
Såämunders Edda. Den laveste kaste i Ostindien kaldes Parias. Disse
mennesker foragtes saa dybt, at det ansees for ærelöst at spise eller
have den mindste omgang med dem. Hos selve de republikanske
demokratiske grækere ansaaes landbrug og industri som foragteligt og
blot passende for slaver og tjenere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
