Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Den menneskelige Lidelse og Livets Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVI.
DEN MENNESKELIGE LIDELSE OG LIVETS POFESI.
Det vilde dyr er ikke egentlig udsat for nogen anden lidelse end den
sidste dödskamp, thi det har ingen sygdomme, intet fattigvæsen, intet
slaveri, ingen galehuse og ingen fængselsceller. Dyret faar sit hjem,
sin föde og sine klæder som en naturens faddergave. Det födes til
fuld eiendomsret til alt, hvad det behöver. *) Men saaledes er det ikke
med mennesket, thi det födes til intet, forsaavidt det ikke faar noget
af forældrene, og maa skaftfe sig alt, til og med mangen gang baade
helbred og frihed.
Derfor heder det ogsaa, lige sörgeligt som sandt, at rævene har sine
huler og fuglene under himmelen sine reder, men menneskets sön har
intet, hvort.l han kan stötte sit hoved. Det er en stor lidelse at födes
til fattigdom, at kastes ud i verden med foragt, at omgaaes med de
laveste af befolkningen,at behöve at arbeide for andre og selv i nhöiden
at kunne skaffe sig en plads som leilænding eller inderst.
Statsindretningerne har nemlig ordnet det saaledes for menneskene, at altid
nogle födes til höihed, til ære, til rigdom, til anseelse og
uvirksomhed; andre derimod til trældom, arbeide og foragtelse, og til stadige
næringssorger fra vuggen til graven.
Paa denne maade at lade höihed og rigdom eller fornedrelse og
fattigdom gaa i arv fra fader til sön og fra slægt til slægt er allerede en
af de störste feil, der hænger ved samfundet, der burde være for godt
for en saadan arveret. **)
*) Denne forskjel, som forf. gjör mellem dyrene og mennesket, er
maaske alt andet end rigtig og beror derpaa at i den idekreds, som
herskede i hans tid,gik ikke kampen for tilværelsen ind. Alle dyr har
sine fiender, der truer dem med forfölgelse, skade og död og derved
foraarsager dem lidelse,og desuden maa de slaaes om livsopholdet med
sine lige eller andre beslægtede dyr, der benytter samme födemaidler.
Hvis disse er knappe, maa de hungre. Vi behöver blot at tænke paa,
hvorledes fuglene i en kold vinter lider af frost og mangel paa föde,
hvorledes ulve, harer m. fl. af hungren drives frem til menneskenes
boliger, for for altid at opgive den tro, at naturen har været
gavmildere mod dyrene end mod menneskene. Udgiveren.
**) Ogsaa den almindelige eller borgerlige arveret burde undergaa
betydelige forandringer, og gjöres mere fordelagtig töor samfundet i
dets helhed Og ligesom ægtefælle burde arve ægtefælle, hvor ingen
livsarvinger findes, saaledes er det en forbrydelse mod menneskeheden,
at ikke alle börn, der erkjendes af forældrene, de maa være födte in-
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
