Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Den menneskelige Lidelse og Livets Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 MENNESKET
Kasteforskjel mellem mennesker burde vel ei findes hos de folk, der
bekjender sig til en lære, ifölge hvilken den ypperste skal være som
en tjener, og hvor alle i endrægtighed, hjælpsomhed og tillid burde
være som brödre og den sande kristendoms rette medborgere. At
have en underordnet klasse, der fortrykkes, fortrænges og nægtes alt
undtagen en lumpen arbeidslön, og sluttelig sendes til fattighuset for
at faa et daarligere underhold end husdyrene i de rige mænds stalde,
dette er en plet paa civilisationen, der maaske tilsidst kommer til at
undergrave hele den forældede samfundsindretning.
Man taler i vore dage ikke blot om menneskerettigheder og
menneskeværd, om alles beskyttelse og personlige sikkerhed, men ogsaa
om udvidet frihed for ordet, ferskningen, det religiöse liv,
lægmandsvirksomheden, ægteskabet og de kirkelige institutioner,
kommunalstyrelse, hensigtsmæssig og retfærdig beskatning, om indskrænkning
af visse embeder, om reduktion af armeen, om at sætte en hemsko for
denfor eller udenfor ægteskab eller til og med i de saakaldte
forbudne slægtsled, har lovlig arveret efter baade fader og moder, hvem
börnene ifölge naturen tilhörer. Thi i strengeste forstand er enhver
kjönsomgang mellem mand og kvinde et ægteskab, især naar gjensidig
tilböielighed eller kjærlighed ligger til grund, og den mand, der har
barn med en kvinde, har saaledes ogsaa levet med hende i ægteskab,
det være nu kortere eller længere tid, hvorfor han er forpligtet til at
bidrage saavel til barnets underhold, som til moderens, i den tid hun
maa anvende alle sine kræfter og al sin virksomhed paa barnets pleie.
Det saakaldte coelibat eller den ugifte stand i strengeste forstand, er,
som Michelet siger, en uting, der ikke existerer, thi alle mennesker
gifter sig, nogle for livstid, andre for aar, dage eller blot minuter (om
det hos enkelte kun er i tanker og lyster), idet kjönsomgang er
menneskenes naturlige bestemmelse. Paa samme maade kan det siges, at
engifte i filosofisk forstand hellerikke existerer, thi ombytte af
ægtefæller, elskerinder, konkubiner eller glædespiger, det være sig i tanken
eller virkeligheden, er altid et slags fleregifte, idet man i engifte
nemlig aldrig skulde have elsket, havt kjærlighedsomgang med eller tænkt
paa mere end en eneste, der skulde være den rette og udvalgte baade
i livet og i döden. Staten har stiftet privilegerede ægteskaber, der har
flere fordele og rottigheder, men for alle andre forbkindelser mand og
kvinde mellem maa der betales penge eller böder, som det ogsaa
kaldes; de belægges med en vis afgift og stundom endog med fængsel eller
æresfortabelse. Og dog synes det at være temmelig klart, at det ikke
angaar eller hbör angaa hverken staten eller kirken, hvorledes og paa
hvad maade mand og kvinde lever sammen, thi dette bör være baseret
paa indbyrdes tilböielighed og kjærlighed og ikke være afhængigt af
nogen ydre kontrol. Man taler saa meget om familien, uden alligevel
at tænke paa eller offentlig udtale, at familien ofte er et despoti, et
enevælde i smaat, hvor ubarmhjertige forældre kan behandle börnene
nære nok efter behag og opdrage dem saa daarligt de finder for godt.
Kontrol over ægteskabet burde ledsages af kontrol over barnepleien
og opdragelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
