Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Den menneskelige Lidelse og Livets Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 385
folkeslag uden synderlig at have været kjendte blandt de oprindelige
naturfolk. ;
Om vi betragter vore husdyr og den unaturlighed, man har vænnet
dem til i deres tamme tilstand, behandlede af menneskets mere eller
mindre urimelige regimente, saa finder vi en stor forskjel mellem dem
og deres vilde og naturligt frie stammeforvandte. Thi vore husdyr
lider under en hel del sygdomme og legemsfeil, der næsten ikke findes
hos de vilde dyr i ödemarkerne.
Endnu mere er dette tilfælde med mennesket som ved sin udflytning
til et fremmed klima, ved forandrede vaner, levemaader og
levnetsmidler og endnu mere ved overflod, udsvævelser og nydelser af rent
unaturlige midler, er bleven underkastet alle mulige legemsvagheder
og sygdomme, fra pesters og epidemiernes frygtelige mængde til de
kroniske smerter i livsfunktionernes mest dulgte værksteder.
Menneskeverdenen er saaledes ogsaa en sygdommens og legemlige
lidelsers verden, et hjem for plager, desorganisation, pestgift og
stundom ogsaa for medicinske experimenter. Thi som en modvægt har
erfaring og videnskab opfundet lægemidler, apotheker,
sundhedskollegier og andre nyttige beskyttelsesmidler mod de mangfoldige
sygdomme, der kan hjemsöge menneskelegemet.
Lægens kunst er en ædel kunst, thi den er ofte en hjælp og altid en
tröst under de menneskelige legemslidelser. Lægen er den
menneskelige forsoner mellem livet og lidelsen, ikke blot i hospitalerne, men
ogsaa ved den enkelte sygeseng, hvor han redder saa langt han formaar,
lindrer smerterne og gjör döden selv mindre afskrækkende ved sin
kunst og sin ömhed under det sluknende hjertes sidste öieblikke.
Sikkert nok har denne menneskehedens ypperste kunst endnu en stor
fremtid for sig gjennem erfaringer og fortsatte studier i naturens
herlige forraadskammer, og den er den videnskab, der staar nærmest i
overenstemmelse med naturforskningens resultater.
Men ikke alene sygehuse og galehospitaler hörer til den civiliserede
verdens sanitære indretninger, thi man har ogsaa opfundet den
vanskelige kunst at gjöre de dövstumme talende gjennem skrift og
fingersprog samt bibringe dem fuldstændig sjælsdannelse,og gjöre de blinde
læsende gjennem ophöiet bogstavskrift—for ikke at tale om de
ortopædiske instituter for halte og krumbenede, sygegymnastik, badesteder
o. s. v. De döve höre, de blinde se, de halte gaa og evangeliet
prædikes for de fattige—er dette ikke et kristendommens förste tegn og
en af kulturens skjönneste velsignelser. *)
*) Disse undere staar imidlertid ikke over, men i overenstemmelse
med naturlovene. Kristi undergjerninger maa bestrides af filosofien
og videnskaben, saafremt de stred imod naturlovene. For troen
forövrigt er de dog ikke nödvendige, omtales aldrig i apostlernes breve og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
