Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Döden og Udödeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 MENNESKET
Andre planter derimod lever meget kort, en sommer eller blot
nogle uger. Og blandt dyrene er levetiden endnu kortere, thi der findes
arter,der kun lever en dag eller endog blot nogle timer, saasom
enkelte af dagsværmerne,og for hvem et aar eller en maaned skulde være en
hel evighed.
Ogsaa mennesket har den samme forgjængelighedens lov, som alt
andet levende, og det har med al sin kunst og al sin viden hidtil forgjæves
sögt at opfinde noget udödelighedsmiddel eller noget lægemiddel mod
alderdomsvaghed, og den endelige bortgang. Det ene menneske dör
og det andet voxer op, den ene slægt gaar og den anden kommer.
Men denne stadige vexlen er dog i det store hele umærkelig og
rörelsen den samme, saa at livet fortsætter med al sin virskomhed uden at
forandres hverken af dem, der födes, eller af dem, der forsvinder.
Men for nærværende, da krig er sjeldnere og pest ikke saa ödelæggende,
er antallet af födsler langt större end antallet af dödsfald, hvilket
gjör at jordens befolkning er i stadig tiltagende.
Dette er ogsaa overenstemmende med den evige visdoms lov, da
menneskeslægten sluttelig skulde dö ud og efterlade planeten öde, om
forholdet var omvendt. Og om antallet af födsler og dödsfald var
lige, saa skulde aldrig jordens ödemarker blive befolkede og
opdyrkede. Med et rundt tal antages det, at jorden har omkring 1,000
millioner indvaanere, alle racer medregnede. Og man kunde maaske
frygte, da befolkningen er i stadig tiltagende, at jorden sluttelig
skulde blive overbefolket og ingen anden udvei staa tilbage end at opfinde
midler til udvandring til nogen af de nærmeste planeter, om man
ikke vilde udrydde hverandre.
Men ogsaa herfor har den samme visdom sikkerlig sat en grændse,
og det uden nogen gjensidig udryddelseslyst fra menneskenes side.
For vor egen skyld behöver vi hellerikke at have nogen bekymringer,
thi jorden kan gjerne have sin befolkning tidoblet, uden derfor at
blive saa overbefolket, at menneskene behöver at gaa hinanden i veien
forat finde forsörgelsesmidler. *)
*) Denne forfatterens tro, at der skulde gives et hjælpemiddel i
naturen selv, ikke blot i menneskenes forstandige fremgangsmaade, mod
befolkningens altfor store tilvæxt, er neppe videnskabelig begrundet.
De midler, der hidtil har holdt folkemængden nede, er de samme, som
naturen altid har brugt, nemlig individernes död gjennem fiender
eller mangel paa levnetsmidler. Men vi haaber, at krig, pest og
hungersnöd vil blive sjeldnere og sjeldnere, og at der gives en fornuftigere
maade at hindre folkemængdens skadelige tilvæxt paa, end at föde
individer, der maa dö af mangel paa underholdningsmidler. Der er
mange videnskabelige autoriteter, der mener, at adskillige lande
allerede nu har formange indbyggere til at kunne byde dem et sandt
menneskeligt liv. En höiere morals indförelse er sikkerlig det rette
lægemiddel. Naar ingen föder börn til verden uden at være istand til
at sörge for deres sande opdragelse, saa er visselig faren for
overbefolkning forbi. Udgiveren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
