- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
409

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Döden og Udödeligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MENNESKET 409

frif d/ 46 MSja

7

l.

1
d 1E

Det indre af en papirfabrik.

Saavel for den enkeltes som for hele slægtens vedkommende kan det
dog altid siges at en ting er sikker, og det er döden, hvor ubekjendt
og omvexlende et menneskes skjæbne forövrigt kan være i verden.
Men de fleste mennesker gaar bort för tiden og blot faa naar den
alder, da man efter naturens orden, bör staa ved den yderste grændse,
hvor man sluttelig finder sig gammel og mæt af dage. Men
uforstaaeligt er det, hvorfra flere af de strængt ortodoxe henter sin paastand,
at de förste mennesker skabtes til udödelighed, noget, som Moses
aldeles ikke fortæller os, og som heller ikke paa anden maade lader sig
bevise. Selv under en evig ungdom og i den mest smilende natur
samt uden baade behov og næringssorger, er det dog et spörgsmaal,
om ikke et saadant udödeligt menneske tilsidst vilde blive kjed af
jorden og önske sig en höiere verden, for ikke at tale om, at jorden
da vilde staa i fare for at blive fuldstændigt overbefolket.

Som et bevis for denne besynderlige antagelseo anföres hovedsagelig
menneskets naturlige frygt for döden og forgjængelsen, ligesom om
denne frygt skulde være noget for mennesket særegent. Dette er
imidelertid ei tilfældet; thi den findes ligesaa naturlig hos alt, som
har fornemmelse, fra den mindste flue til den störste oxe, der hver
for sig i ligesaa höi grad frygter og söger at undgaa döden, som
mennesket. Men deraf kan man dog ikke drage en saa urimelig slutning,
som at ogsaa dyrene fra begyndelsen af var udödelige og ei underkas-

tede forgjængelsens nuværende naturlove.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free