Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Stjernehimmelen og Verdensrummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXX.
STJERNEHIMMELEN OG VERDENSRUMMET.
Hvor mange tusinde mennesker beskuer ikke det lysende firmament
i en klar stjernenat uden at vide hvilket et uendeligt felt for
forskning og antagelser, her forelingger, og maaske uden engang at have
kundskab om dette stjerneland som andet end en flade beströet med
nogle lyse prikker til menneskenes veiledning og fornöielse? ÖOg
alligevel er det dette umaadelige rum, som med andre ord kaldes
universet eller verden, der fremstiller skaberen i hans storhed og
uendelige majestæt.
Thi alle disse millioner stjerner er intet andet end sole, svævende i
det store rum, og ikke blot fra os men fra hinanden indbyrdes saa
langt adskilte, at om afstanden kunde maales i mile, vilde der
fremkomme tal for store til at fattes. Og som et bevis paa, hvor store
disse afstande er, kan anföres, at vor egen sol, som dog ser langt
större ud end nogen af de andre sole, fordi den ligger os meget nærmere,
alligevel er 20 millioner geografiske mil fjernet fra os. Men den
nærmeste fixstjerne er derimod 4 billioner mile borte fra solen,
hvoraf man kan gjöre sig et begreb om afstandene og rummet i
stjernelandene.
Til himmellegemerne kan vi ogsaa paa en vis maade henregne
meteorerne, der foranlediger, hvad man kalder stjernefald. Meteorerne
er mindre kosmiske partikler, rimeligvis i klodeform, svævende i
luften. Naar disse kommer inden en planets tiltrækningskrafts
omraade, falder de mod denne med utrolig hurtighed, saaat de bliver
rödglödende ved gnidningen mod luften og maaske ofte forvandles
til gas under farten, uagtet man har havt exempler paa, at mange og
temmelig store meteorer er faldne ned paa jorden. *). En
eiendommelig foreteelse, som viser sig paa himmelhvælvet, men som dog helt
og holdent tilhörer jorden, uaget det kan stige til en betydelig höide,
*) I Humboldts Kosmos antages det, at visse trakter i rummet er
rigeligere forsynede med saadanne meteorlegemer, og at jorden i aug.
og sept. da stjernefald forekommer hyppigst, passerer en saadan trakt.
Meteorer, der er faldt ned, eller saakaldte meteorstene indeholder
gedigent jern tilligemed nickel og andre metaller.
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
