Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Stjernehimmelen og Verdensrummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 MENNESKET
6r nordlyset. Det antages at være et produkt ar jordens
elektromagnetiske ström,der samler sig ved polerne eller rettere strömmer did fra
hele jordens overflade og i en saaledes koncentreret form foranlediger
dette höist interessante og lysende fenomen, der egentlig burde kaldes
polarlyset.
Ved polerne er der visselig nat en betydelig del af aaret, men denne
oplyses dog uophörlig af nordlysets flammer, der varierer i tusinde
besynderlige og omvexlende skikkelser over de öde isfelter, og som ved
sydpolen bringer en endnu mere magisk belysning end ved nordpolen.
Stundom stiger disse nordlys saa höit paa himmelhvælvingen, at de
ei blot kan sees i de nærmest polarcirklerne beliggende lande, men
langt mod syd lige til det sydlige Europa og nordlige Afrika ligesom til
Nordamerikas Forenede Stater. Et i höi grad storartet og pragtfuldt
nordlys saaes over Kristiania i Norge den 7de januar, 1831.
Himmellegemerne bestaar egentlig af to slags, nemlig lysende og
mörke. Til de förste, der kaldes fixstjerner eller -sole, af hvilke
mange er meget större end vor sol, hörer de fleste af de stjerner, som
öiet ser paa himmelhvælvingen, idet de mörke ikke kan naaes med
det ubevæbnede öie, naar undtages nogle faa i vort eget solsystem.
Solene har sit eget lys. Paa vor sol, hvis indre rimeligvis bestaar af
en umaadelig ophedet halvtflydende masse omgiven af glödende
gasarter, har man iagtaget de saakaldte solpletter d. v. s. mörke dele, der
ofte kan have en betydelig udstrækning. Saadanne solpletter har,
hvor smaa de end paa grund af den store afstand ser ud, en
umaadelig udstrækning. Deres diameter gaar stundom op til hundrede
tusinder af kilometer.
De mörke himmellegemer, vor jord iberegnei, modtager sit lys og
sin varme fra en af solene, med hvilken de ogsaa i andre henseender
staar i forbindelse derved, at de i en vis, længere eller kortere, tid,
gaar omkring samme hvilket danner grundlaget for den astronomiske
aarsbestemmelse; planeterne i vort solsystem har saaledes höist
forskjellige omlöbstider eller aar, alt eftersom de er nærmere til eller
længere borte fra solen. Jorden fuldender sit omlöb i omtrent 365
dage, men Uranus behöver 1kke mindre end 84 af vore jordiske aar til
sin omlöbstid. Og medens et aar for planeten Merkurius bestaar af
blot 87 dage, i hvilken tid den fuldförer sit omlöb omkring solen,
saa udgjör det hos den yderste planet, Neptunus ikke mindre end 166
af vore aar eller 51/2 menneskealdre.
Planeterne har ogsaa sine biplaneter eller drabanter, nemlig
maanerne, der ogsaa oplyses af solen og gaar omkring sin planet, hvilken
de fölger rundt solen. Vi ved, at jorden har en, Jupiter 4, Saturn 7
og desuden sine lysende ringe, og Uranius 7 maaner til ledsagere.
Men medens planeterne har sin luftkreds, der er tykkere og tættere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
