Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Stjernehimmelen og Verdensrummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 439
Med hensyn til farverne hos de forskjellige par har Struwe snart
fundet begge stjerner af samme farve, hvide, hvidgule, gulagtige, gule,
guldfarvede eller grönne, snart af beslægtede farver, “gule og hvide,
hvide og blaa,gule i forskjellige nyancer og blaa i forskjellige
chateringer, og endelig af aldeles forskjellige farver, gule og blaa, gule og
blaaagtige, grönne og blaa, hvide og höiröde, hvide og purpurröde,
gule og röde, röde og blaa, guldgule og blaagrönne, guldfarvede og
rödgrönne, orange og purpurröde med flere andre farver og sælsomme
nyancer.
Men forat komme tilbage til vort eget solsystem, saa har man for
længe siden bevist, at intet organisk væsen kan findes paa solen eller
paa nogen sol af samme organisation, idet ethvert materielt væsen
der blot vilde finde ulyksaligheden og lidelser istedetfor glæde og
lykke. Solens uhyre tiltrækningskraft skulde gjöre, at et almindeligt
menneske der ikke skulde kunne löfte sin fod fra marken men maatte
blive staaende fast som et træ og urörlig som en stenmasse. Og ved
ethvert fald paa den bare mark, skulde man stöde sig meget værre,
end om man falder paa jorden, idet faldet fra den mindste tue
skulde blive ligesaa voldsomt som fra en af nordens fjældstup.
For paa solen at kunne udföre legemligt arbeide skulde der
udfordres större kræfter, end man tillægger fortidens titaner, og at ville
lægge en mursten ovenpaaa en anden skulde være det samme som at
flytte bjerge eller stable Pelion op paa Ossa, som det græske
kjæmpesagn omtaler. Et legemligt solmenneske skulde derfor maatte være
af umaadelige dimensioner. Men det er ikke nödvendigt, at solen
skal have legemlige beboere. Det er snarere troligt, at den er
tilholdsted for mere luftige og ætheriske væsener, der maaske er komne
fra dens egne planeter, og som ikke er afhængige af materiens land.
Et sjælens tilholdssted paa solen, paa dagens lysende og livgivende
stjerne, der maa være en verden af vidunderlig skjönhed og glæde,
skulde befindes ganske anderledes end jordelivets möie og bekymringer
eller vandringen i de yderste planeters ukjendte taageland. I en
bestandig dag skulde livets höiere kræfter ogsaa stadigt udvikle sig. Og
naar det bölgende lyshav fra oven viste sig eller sank ned bag
horizonten, hvilken majestætisk udsigt vilde da ikke frembyde sig over
verdensrummet og de utallige solsystemers herlighed.
Ganske anderledes forholder det sig med planeterne. De er af en
mere ligeartet beskaffenhed med vor jord, om de end ikke fremby-
der netop de samme forhold. Venus har en meget tæt atmosfære,
Merkurius og Mars derimod en ganske tynd. Jupiter, den störste af
alle planeterne, der er 1,500 gange större end vor jord er omgivet
af en meget tæt atmosfære. Denne planet ligesom Saturn og rime-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
