Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Stjernehimmelen og Verdensrummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 MENNESKET
solen og mellem Jupiters maaner, uden at have nogen virkning, uden
maaske paa den lette komets egen vandring.
Deres hale eller lysende efterslæb er ofte af en forbausende længde.
Hos den store komet, der saaes aar 1264, var denne hale ifölge
kinesernes beretning saa lang ,at den, naar stjernen stod i vest, rak lige til
midten af himmelen. Hos 1744 aarets komet var dette efterslæb
dertil flere sværdlige ris eller kvaster, og 1811 aarets komet, hvis
omlöbstid man har villet bestemme til 3,383 aar, havde en hale af over 22
millioner mils længde udstrakt i himmelrummet.
En del kometer synes at have verdensaldere til omlöbstid, medens
denne hos andre er meget kort, 3 a 4 aar og derunder. Nogle
kometer er större,andre mindre, og de forandrer let form paa grund af den
bevægelige masse, af hvilken de bestaar. Denne er ogsaa aarsagen
til, at deres baner ofte afbrydes og bliver afhængig af andre
himmellegemers tiltrækningskraft og indflydelse, saa at astronomerne sjelden
med fuldstændig sikkerhed kan udregne kometernes omlöbstider.
Men ogsaa fixstjernerne eller solene har sine bevægelser, ei blot
vandringen om sin egen axe, men ogsaa sig imellem, saasom hos
dobbeltsolene og de sammensatte solsystemer, og rimeligvis sluttelig om.
kring en for hver udvidet stjernering fælles centralsol. Man har
opgivet plejadernes gruppe og syvstjernen med stjernen Alcyone som
middelpunkt for vor stjernering.
Rimeligvis forekommer sol og planet sytemet uendelig mere
sammensat end vort. Hos en del dobbeltstjerner har man saaledes
lykkedes at paavise, at begge stjerner, gaar i elliptiske baner omkring
hverandre. Om tillige dobbeltstjernerne er omgivne af planeter, saa
maa vexlingen mellem dag og nat paa de sidste overflader være langt
mere udviklet end tilfældet er paa jorden; tilværelsen af tvende sole,
hvis op og nedgang ikke altid fölger paa hverandre i samme orden,
og hvis lys ofte har forskjellige former, maa fremkalde höist
eiendommelige omvexlinger mellem dagene paa planeterne.
Disse planeter maa rimeligvis have en evig dag og altid vaar eller
sommer, da altid nogen sol belyser dem, og dage af forskjellige
kulörer og lysfarver. Det kan ogsaa være muligt, at de ogsaa i andre
henseender har en foranderlighed i skjönhed og rigdom, som vi ikke engang
kan forestille os. De kan ogsaa have aarstider af forskjellige lysfarver,
alt eftersom de er nærmere den ene sol eller den anden, saa atde under
tiden kan forekomme med diamanthvide, guldgule, purpurfarvede,
amethystviolette, azurblaa eller smaragdgrönne perioder og med et lys
der i pragt og skjönhed overgaar al menneskelig indbildningskraft.
Sædvanligvis er disse dobbeltstjerner, sjelden 3 eller flere sammen.
Men flere par udgjör ofte et sammensat system og staar i forbindelse
med hverandre, saa at de i fælleskab lyser for de af dem afhængige
planetverdener.
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
