Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Gud i Naturen og i Menneskehjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 MENNESKET
om den tid, da mennesket som et naturbarn tilbad og dyrkede
naturlige ting, i sær solen og maanen, eller en senere tid, da det ansaa
solens og maanens Gud for personligheder (jödefolkets gudsdyrkelse för
fangenskabet), men om den tid, da mennesket var vognet saa meget
til bevidsthed, at det antog en Gud, der var ophöiet over de skabte
ting, hvis ophavsmand og skaber han var. Dette var jödernes guds
begreb efter det babyloniske fangenskab, hvorunder en del af dette
folk kom i berörelse med Asiens da mest civiliserede folkeslag. I
samme retning gaar ogsaa gudsbegrebet hos Grækenlands filosofer,
især hos Plato, der har udviklet dette, og hvis anskuelser for en stor
del overförtes til kristendommens lære.
I de ældste bibelberetninger, hvor man visselig har sögt at skjule
folkets ældste Baals eller soldyrkelse, forekommer en gud, der blot
er en österlandsk suveræn, et lidenskabeligt, lunefuldt og
hævngjerrigt menneske. Han omgaaes med menneskene som med sine
undersaatter, straffer det förste menneskepar strængt, men ynkes over
deres nögenhed og skaffer dem klæder; han angrer at han har
skabt menneskene og udrydder dem ved en oversvömmelse, men
angrer ogsaa dette og redder nogle fra ödelæggelsen; han besöger,
spiser og drikker hos patriarkerne, skriver love for Moses og slutter
forbund med et vist folk, ligesom stormagterne pleier sig
imellem. Dette er den mest menneskelige form, i hvilken mennesket
har tænkt og digtet sig en Gud. Men eftersom raaheden aftog,
forhöiedes gudsbegrebet. Gud selv viser sig aldrig mere paa jorden, men
sender i stedet sine engle forat bringe meddelelser til sit folk.
Saaledes er troen under dommerne og i begyndelsen af kongepeorioden.
Sluttelig viser ikke engang englene sig, men Gud aabenbarer sig blot
gjennem drömme eller syner, og kun paa den maade fik profeterne
sine gudsindgivelser. Denne anskuelse holdt sig langt ud i det nye
testamentes tider, uagtet man endnu inden de lavere klasser troede
paa englesyner, hvorom det nye testamentes skrifter beretter os.
Den græske filosof Plato havde visselig et langt höiere gudsbegreb
end jöderne, men han begik den feil at anse Gud altfor langt skilt fra
verden, som en fjern og hvilende Gud, der blot gjennem det skjönnes,
sandes og godes ideer aabenbarede sig i sanseverdenen. Disse
anskuelser kom kristendommen vel tilpas, hvilket især viser sig i det
gnostiske Johannesevangelium. Gud, sagde man, vil men kan ikke
aabenbare sig i verden og for menneskene. Men Gud er ikke et enkelt
individ, men delt i personligheder; han har en sön med ligesaa
guddommelige egenskaber, og som kan inkarnere sig, det vil sige, blive
til kjöd og i menneskeskikkelse aabenbare den skjulte Gud og hans
vilje for menneskene Jöderne troede altid paa en absolut individuel
Gud, men ikke saa de förste kristne, der hentede sin inkarnationslære
fra grækerne og hedenskabket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
