Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Gud i Naturen og i Menneskehjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 459
Dromedarridt.
De gamle ariere i Mellemasien troede paa to höieste væsener, et
godt og et ondt, der stadig laa i strid med hinanden om herredömmet
over verden, hvor den onde sædvanligvis havde overmagten, men
sluttelig skulde blive beseiret. Denne lære hyldedes ved det persiske hof
og forplantedes til jöderne under fangenskabet. De optog saaledes en
ond magt, Guds modstander, satan, eller forkasteren
(Diabolos—Djævelen), der ifölge jödernes anskuelser var en fra Gud falden engel,
men som dog var bleven næsten ligesaa mægtig som Gud selv, hersker
over et eget rige og med evner og kraft til at bringe de fleste
mennesker over paa sin side eller til evig fordömmelse. Denne Guds
modstander blev ifölge den jödiske lære vistnok for en del tugtet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
