Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Gud i Naturen og i Menneskehjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460 MENNESKET
aldrig beseiret, og kom til at regjere over den store skare af fordömte
mennesker til evigheders evighed, som det heder i aabenbaringen.
Denne urimelige og gudfornedrende lære, der opstod blandt de
asiatiske horder og forplantedes til de ligesaa raa og bartkariske jöder,
adopteredes med begjærlighed af kristendommen og dens forkyndere og
har været gjældende som en usvigelig og “saliggjörende” kirkens lære
lige til den dag idag. Djævelen, helvede og den evige fordömmelse
har været de ligesaa fanatiske som rædsomme lærer, der har bragt nöd
sjælekval, vanvid eller forhærdelse over mange mennesker, som ikke
har havt tilstrækkelig kundskab, tænkeevne eller mod til at lösrive
sig fra de hedenske forestillinger.
Præsternes Gud er en forfærdelig Gud, for hvem ethvert tænkende
menneske maa ræddes. Ifölge deres lære giver han liv til millioner
efter millioner af mennesker forat fare ilde og slide ondt her paa
jorden, forat trækkes med bekymringer, sorger, lidelser og al slags
elendighed og for endelig siden at fordömmes og pines paa legeme og sjæl
af djævelen og hans haandlangere i helvede, “hvor ormen aldrig dör og
ilden aldrig udslukkes.” ÖOg alt dette vidste Gud allerede fra evighed,
han vidste, at disse mennesker skulde födes, lide og fordömmes, og dog
lader han dem födes og gaa denne forfærdelige skjæbne imöde. Er ikke
en Gud, der finder denne grusomhed forenelig med sin kjærlighed og
godhed og lader denne fordömmelse være endemaalet for sit
skaberværk, for disse fordömte milliarder menneskers liv og indkomst i
verden, er ikke en saadan Gud frygtens og forfærdelsens Gud, som
ingen kan elske, men blot ræddes for? Thi da mennesket ifölge den
samme lære “har tilböielighed til det onde,og uduelighed til det
gode, ” og da dets salighed blot afhænger af en “naade, ” der ei bliver
det tildel,saa bliver det jo uden egen skyld aldeles givet tilspilde.
Vi vender os bort fra dette forfærdelige gudsbegreb og önsker, at
man vil betænke, hvorledes Gud fornedres og bespottes gjennem en
saadan helvedeslære. Gud er visselig uendelig retfærdig, og enhver
afvigelse fra det rette förer sin straf med sig. Det onde, man har
bedrevet, kan aldrig hverken ved anger eller bön gjöres ugjort eller
udslettes, og den eneste og rette forladelse opnaaes ved et forædlet og
forbedret liv. Vi fornægter saaledes ikke straffen i evigheden, men
vi betragter den som et lægemiddel for en syg, vildfarende og lidende
sjæl, thi det er kjærlighedens og salighedens og ikke vredens Gud vi
fortröster os til, og denne fortröstning kan ingen jordisk magt
fratage os. Vi haaber saaledes paa en endelig godtgjörelse, paa alts
gjenoprettelse og paa den aandelig udvikling, som skal komme.
Hele verden er Guds rige, hvor Gud overalt er tilstede og virker,
saa hele universet inden materiens og aandens verden staar under
Guds stadige forsyn, beskyttelse og kjærlighed. Noget helvede, noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
