Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 32. Vor förste og yderste Bestemmelse (slutningsbetragtninger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 MENNESKET
ere end hos alle andre levende væsener paa jorden, men ogsaa begavet
os med en sjæl, en uudslukkelig gnist af hans höiere lys, der skal
udvikle sig i det evige lysets rige.
Thi uagtet yor materielle ubetydelighed i forhold til
verdensbyningen, har vi dog faaet evne til at tænke og forske, til at ane og
udgrunde, til med vort blik at trænge ind i skabelsens umaadelige rum
med en udvidet udsigt over selve evighedens uforgjængelige herlighed.
Vi er komne hid ikke forat nyde og more os, at samle og vegetere,
ikke forat grave os ned i jordens kekymringer og hverdagstræv, men
forat beherske jorden ved udvidet anvendelse af naturens kræfter og
forat gjöre den til en Herrens lysthave, i hvilken ikke alene skjönhed
men ogsaa retfærdighed bor.
Vi er komne hid forat være hverandre til hjælp og tröst, forat være
enige i al ydmyghed, fred, forsonlighed og forhaabning, idet vi vender
vore blikke opad og gjör os værdige til at modtage en höiere glæde
og stige i fuldkommenhed fra det ene verdensslot til det andet i de
for sanserne ufattelige boliger.
Vi skal dyrke, forskjönne og opfylde den jord, som Gud har givet
os til eiendom her i livet, paa samme tid som vi studerer skabelsen og
naturen i dens uendelige rigdom, mangfoldighed og fuldkommenhed cg
derved lærer at opfatte Guds umaadelige magt, visdom, kjærlighed og
omsorg for hans skabte verk. Men ved siden heraf maa vi leve for
vor egen og menneskeslægtens forædlelse og fuldkommengjörelse i
frihed, lys og kjærlighed.
“Menneskeslægten, ” siger Agardh, “skal blive en slægt af brödre,
der alle ad forskjellige veie stræber mod samme maal, jorden et sted,
hvor alle dyder og al lykke skal blive mere og mere hjemme.
“Dette maal er uendeligt og kan visselig ei fuldkommen naaes; det
er, hvad filosoferne kalder et ideal, og alle veie, der förer did, kaldes
ideer.
“Saaledes maa alle mennesker leve for ideer, det vil sige vandre paa
veie, der förer til det uendelige maal, menneskets uendelige
lyksalighed ogsaa paa jorden.”
Vor höieste og skjönneste tanke maa saaledes altid være den, at vi
har en vis bestemmelse her paa jorden, et maal at stræbe efter, en
mission at opfylde,en ide at leve for, selv om vor lod er ringe og vor
samfundsstilling lav.
At leve for en ide er ikke at leve for det hæslige, unaturlige og
forstyrrende i livet, men for et uendeligt maal af skjönhed, kjærlighed
og oplysning, hvorunder man forglemmer sig selv og sætter
egenkjærligheden tilside forat give plads for de ædleste opofrelser.
Ideerne er mangfoldige, baade höiere og lavere, men altid
forædlende for menneskesjælen, den de byder de rigeste nydelser af fred og
lyksalighed under livets omvexlinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
