- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
472

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 32. Vor förste og yderste Bestemmelse (slutningsbetragtninger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472 MENNESKET

Men ligesom Gud er det höieste 8
ideal af kjærlighed, barmhjertighed †
og fred, saaledes er ogsaa
kristendommen idealets religion, der bör
lære os at være kjærlighedens börn
og at nærme os til
fuldkommenheden af al öm ydmyghed og al den
rigdom af ömhed, fordragelighed,
fred og forsonlighed, som er mulig;
paa jorden. S

Thi ligesaa lidt som
kristendommen er en blot og bar henrykkelse
og enthusiasme, en prunkende,
ensidig og sværmerisk fanatisme,
ligesaa lidt bestaar den i udenadlærte
lexer, theologiske læreböger eller
filosofiske haarklöverier, der aldrig
vil före menneskeheden en
haarsbred frem paa forbedringens vei, men
fortörke hjertet og före forstanden ——— —
paa vildspor. Bulgarisk kvindedragt.

Kristendommens eneste maal er at indföre kjærligheden, denne paa
jorden næsten aldeles ubekjendte gudemagt, blandt menneskene.
Ifölge skriften er det ogsaa menneskenes mangel paa kjærlighed, der
skal dömme dem; thi det heder: “Jeg var hungrig, og I gav mig ikke
at spise, törstig og I gav mig ikke at drikke, husvild, og I gav mig
ikke herberge, nögen, og I klædte mig ikke, syg eller i fængsel, og I
besögte mig ikke; og —tillægger Guds röst videre—alt det I ikke har gjort
mod en af de ringeste af mine brödre, (saaledes det ringeste
menneske i verden), det har I ikke gjort mod mig.”

Dette er den dom over vor slægt, som vi haaber i tidens fylde skal
blive borttaget. Thi vi haaber paa kristendommens og saaledes hele
menneskehedens gjenföd2lse til lys og sandhed, til liv og virkelighed,
til ro og skjönhed.

Men i samme grad, som kristendommen opnaar at kunne fattes ikke

blot af faa, men af mange, i samme forhold skal ogsaa
menneskeheden stige i forædling og frigjöre sig fra meget af den elendighed, der nu
trykker menneskene,og som har sin grund i en altfor raa opfattelse af
aabenbarelsens velsignelser.

Thi kristendommens lys er civilisationens sommersol,der kommer til
at indföre menneskeheden i en verden af skjönhed og fagerhed. Men
det store maal at leve for en ide, at opofre sig for lyset og menne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free