Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 32. Vor förste og yderste Bestemmelse (slutningsbetragtninger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 473
skeheden, maa ikke lades ude af betragtning selv i tider, der hengives
til den mest materielle stræben under egennyttens ledelse.
Dette höiere liv er saavel den enkeltes som generationernes
bestemmelse; men hvor lidt dette menneskets höiere endemaal hidtil har
formaaet at gjöre sig gjældende og blive opfattet af folket og dets
sagförere, viser sig daglig og kan sees ved det mest flygtige blik paa
verdenshistorien.
Thi menneskene har ialmindelighed sat sig et andet vudemsd,
nemlig at fordærve jorden ved vildfarelser, udryddelseslyst, selvtægt
magtsprog, menneskelovbud, despoti eller ved et aandeligt
fornedrelsessystem bygget paa ruinerne af en forkætret kristendom og paa
statskirkens ufordragelighed, der er en haan mod menneskeheden.
Af daglig erfaring ser vi, hvorledes ikke blot kabinetter ög denne
jordens mægtige underhandler og vexler noter med hverandre, og
hvorledes de undertiden bringer nationerne til blodige krige og
skjændige ödelæggelser, men ogsaa i det almindelige liv vil den ene samle
paa den andens bekostning, og man ser altid, hvorledes den ene er
misundelig paa den anden og vil staa over den anden i ære, pragt,
anseelse, rigdom og samfundsstilling.
Saaledes har altid været tilfældet, saa længe mennesket har optraadt
i verdenshistorien. Det er paa den ene side herskesyge, erobringslyst,
pengegridskhed og higen efter vinding og materielle fordele og paa den
anden egenkjærlighed, folkegunst, hovmod og lærd stolthed, der har
gjort menneskene til hinandens bödler, plagere, tugtemestere og
misundere.
Det er rimeligvis paa grund af dette menneskenes städigt fortsatte
barbari, at de bibelske beretninger begynder menneskenes förste
historie med et brodermord. Og netop som fölge af disse overveiende
lidenskaber har man i vore dage maattet gjöre barmhjertigheden til en
institution og hjælpsomheden til en fattigvæsenforordning.
Man ser ogsaa, at menneskekjærlighed, broderlighed, velgjörenhed
og opofrelser for andre vel mere er at betragte som tomme navne og
filantropiske fraser end som nogen egentlig virkelighed. Thi nutidens
ridderlighed bestaar mere i snak end i opmuntring og gavmildhed,
og man uddeler ikke sine gaver efter nogen anden regel, end den
samfundslovene foreskriver.
Disse beklagelige forhold er ogsaa aarsagen til al den nöd og
elendighed, der findes i samfundet, og om hvilken man skriver og taler saa
meget i böger og aviser, men uden at nedlade sig til det
universalmiddel, som kan afhjælpe dem,nemlig kristendommens
kjærlighedsbud.
Alt saadant kan visselig tilregnes tidsaanden og folkenes
tænkemaade i almindelighed, men maa i særdeleshed hbebreides dem, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
