Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Hovmod og Enkelhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142* 4
Menneskeværd.
nærmeste Overordnede er beruset af sin
Magtfuldkommenhed.
Ingen maa glemme, at Ydmyghed er deres første
Pligt, som har en Myndighed at udøve. Magten
bestaar ikke i Hovmod. Vi er ikke Loven. Den staar
over os alle. Vi har bare at tolke den, men for at
kunne det maa vi selv først have lært at lyde.
Myndighed og Lydighed er, naar alt kommer til alt, kun
to Udslag af samme Dyd: frivillig Underkastelse.
Bliver du ikke adlydt, er Grunden som oftest den,
at du ikke selv har lært at lyde.
Moralsk Indflydelse opnaar kun den, som
benytter sin Myndighed med Maadehold. Han ved at
lempe paa den strenge Befaling. Hans Magt ligger
ikke i hans Guldgaloner, heller ikke i hans Titel.
Han bruger hverken Svøbe eller Trudsler og opnaar
alligevel alt. Hvorfor? Jo, fordi enhver føler, at han
selv er villig til at gjøre alt. I den Ordre, han
udsteder, ligger der en egen Magt, som meddeler sig til
den underordnede og letter ham Opfyldelsen af hans
Pligt.
Paa alle Omraader gives der Befalende, som
opflammer og støtter sine Folk, saa de udretter rene
Undere. Med dem gaar de gladelig gjennem Ild, for
at bruge et almindeligt Udtryk.
Det er ikke blot de store, som ved af Hovmod;
Smaafolk kjender det fuldt saa vel. Begges Hovmod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
