Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Hovmod og Enkelhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144* 4
Menneskeværd.
Grunden til alt Had og Uvenskab i Verden snarere
er at søge i Menneskenes eget Indre end i ydre
Aarsager. Forskjel i Stilling og Interesser frembringer
mangen Kløft, det er sandt, men Hovmodet gjør
Kløften til et Svælg og raaber fra den ene Rand til
den anden: «Der er ikke Land mellem dig og os!»
Vi er ikke paa langt nær færdige med
Hovmodet; men vi kan ikke behandle alle dets Former.
Der er dog en Udgave af det, jeg især har imod, og
det er Hovmodet paa Kundskabens Omraade. Der
ødelægger det alt. Vore Kundskaber som vor
Rigdom skylder vi at lade vor Næste faa Del i.
Kundskab er en Samfundsmagt, som bør være til Gavn for
Menneskene. Men det kan den kun, naar de, som
sidder inde med den, tager sig af dem, som mangler
Oplysning. Forvandler Kundskaben sig til Verktøi
for Ærgjerrigheden, ødelægger den sig selv.
Brave Mennesker har ogsaa undertiden sit
Hovmod, og det kan endog gjøre Dyden forhadt. Den
retfærdige, som sørger over andres Feil, føier Vegten
. af det fælles Ansvar paa sine Skuldre, mens den,
som foragter andre for deres Feil, stænger sig ude
fra Menneskeheden. Hans Dyder synker ned til tom
Forfængelighed og kommer til at ligne Rigdom uden
Hjertelag, Myndighed uden det rette Maadehold.
Viser Dyden sig overlegen, bliver den forhadt ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
