Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De gik igjennem Skoven, og da de kom til
Udgangen, kunde de overse Egnen i en vid
Omkreds. Maanen stod lavt, og
^n Del af Skoven
kastede sin Skygge henimod en ensomt staaende
Hytte. I nogle hundrede Skridts Afstand til
Venstre laa en Landsby, hvor de kunde se Soldater
gaa omkring; lidt til Højre, i det fulde Maanskin,
marscherede en russisk Patrouille.
Jacob greb Josinski i Armen: »Dette Sted
kjender jeg! Her maa Du betro Dig til min
Førelse!«
De snege sig over det beskyggede Sted og
aabnede Hyttens Dør, i samme Øjeblik som
Patrouillen nærmede sig det Punkt af Skoven, de
nylig havde forladt.
Begge kastede uvilkaarlig et takkende Blik
imod Himlen.
Da Blikket i det næste Øjeblik vandrede fra
den milde, dæmrende Himmel til Hyttens Indre,
lagde Josinski Haanden paa sin Sabel.
Stuen var næsten mørk. I en Krog stod paa
et lavt, uhøvlet Bord en lille Lampe, som kastede
sit matte, usikre Lys over en Mand, der sad i en
halvoprejst, fremadbøjet Stilling, ligesom beredt
til at gjøre et Spring. Øjnene funklede gjennem
Halvmørket og spillede vexelvis paa de Indtrædende,
som om han overvejede, hvem han først skulde
fare løs paa. Hans sorte Talar var sønderrevet
paa Brystet, og ved hans Side saas nogle underlige
Levnetsmidler: to Æg og et Brød bestrøet med
Aske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
