Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
ud, stødte imod mig i Mørket, løftede mig op
og bar mig ud, medens han kyssede mig, og da
han satte mig fra sig, var mit Ansigt vaadt af
hans Taarer. Jeg begreb, at der var indtraadt en
Katastrofe, skjønt ikke nøjagtig, hvilken den var,
og i Førstningen forekom den mig som en
Lettelse, fordi der kom Travlhed og Liv i Huset.
Men da de en følgende Aften toge mig ind for
at se min Moder i Kisten, begreb jeg — skjønt
det er heller ikke sandt, jeg følte, jeg led; men
et saadant Tab begriber man ikke, fordi dets Be-,
tydning og Følger vise sig langsomt.
Langsomt og efterhaanden, men fra den første
Dag af og vedholdende viste det sig, hvad Moder
havde været i Huset: den blide Ro og tillige
Fastheden, Solskinnet, der bragte Havens Roser
frem og modnede Vindruerne, og Alvoren, der
holdt det Hele og det Enkelte i lydløs Disciplin.
Det synes mig virkelig, at Solen ikke har skinnet
paa vor Gaard siden den Dag, saa blegt og mat
staar Alt for mig; men det synes mig ogsaa, som
om Gaarden blev mindre, den behøvede ikke
længer at rumme en betydelig Personlighed.
Forholdet var ikke saaledes, at Moder, som man
siger i daglig Tale, havde været Manden; men
med sin dybe Kjærlighed til hende havde Fader
betragtet hende som Jordens Centrum, og da hun
gik bort, gik for ham Livet af Virkeligheden.
Var han død før hun, saa vilde hun med en
lignende Sorg rimeligvis med Myndighed have
fortsat den tidligere, tilvante Syslen og havfe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
