- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
74

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

74

fundet sjælelig Hjælp i det Praktiske, hvorimod
Faders hele Sind fulgte med hende, levede i
Erindringen, og, da Erindring uden Haab er en
for os Mennesker altfor utaalelig Følelse,
beskæftigede sig med Haabet, der laa udenfor Jorden.
Livet i ham kunde endnu vise sig stærkt i Alt,
hvad der angik hende eller »hendes Børn«, eller
naar der pludselig gjordes en Appel til hans
Følelse; men forresten var han stille og syntes
med en egen Tilfredsstillelse, som om det var en
.ny Hædersbevisning imod hende, at lade Savnet
af hende blive følt. Han kunde ikke taale, at
• der blev arbejdet i hendes Have eller forandret i
hendes Værelse; Huset blev konservativt, skulde
holde sig saa nært som mulig ved hendes Tid,
ikke tilstede Forandringer, følgelig heller ikke
Fremgang. Ritmesteren forsvandt tidligere ^ end
før. Til at tage sig af min lille Søster blev
forskrevet en fjern Slægtning, en ugift Dame, og
hun viste sig i Tidens Løb som en fortræffelig
Pige; hun var en af dem, der af ideale Grunde
forblive ugifte, og som bevare Hjertets Friskhed
og Kraft; men i lang, lang Tid bragte hun,
hver-gang hun kom ind til Middagsbordet, paany
Sørgebudskabet.

Jeg ved ikke, hvad det er for en ond Aand,
der kan være i en Dreng, saa at han, endskjønt
hans Bevidsthed er uklar, dog omtrentlig ved,
hvad der er rigtigt, men haardnakket handler
derimod. Jeg følte, at jeg burde lystre den nye
Kusine, Frøken Julie, men vilde ikke; hvadsom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free