Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 9
helst hun sagde, selv om jeg indsaa, at det var
godt, gjorde jeg imod. Hun følte, at dette
Forhold blev demoraliserende for mig, og skjønt det
var betænkeligt og misligt for hende at arbejde
paa at skaffe mig ud af Huset, talte hun dog
aabent og fast med Fader om, at jeg burde bort.
Det havde jo ogsaa allerede tidlig været tilsigtet;
men Fader vilde nu saa nødig sende mig langt
bort, og sætte mig over paa en anden,
nærliggende Gaard, til Valdemars Forældre, gik dog
heller ikke godt an. Han besluttede at tale med
Huslæreren og til en vis Grad lade ham afgjøre,
om det var rigtigt, at jeg blev ude paa Landet,
og da det jo var mig selv, det væsenlig gjaldt,
tog Fader mig med ind til ham.
Jeg ser endnu tydelig den selvtilfredse,
doktrinære, dygtige unge Mand og husker
Tankegangen i hans Tale saa godt, at jeg kan
reproducere Ordene. Han troede, naar han bukkede,
smilte og gjorde Haandbevægelser, at være høflig
som en gentleman; men det Vigtigste, at beherske
sin Arrogance, havde han ikke lært, og skjønt
han aabenbart vilde behandle min Fader med stor
Respekt, formaaede han det ikke, saasnart han
mærkede, at han skulde adspørges som Avtoritet.
»Nej,« sagde han til Fader, »Hr. Jægermesteren
har ganske Ret; herude paa Landet kan man kun
gjøre sig Haab om at udvikle en
Middelmaadighed. Adspredelse er her Hovedsagen; man kan
ikke holde Elevens Aand i den Slags velgjørende
Fængsel, som en Skole tilbyder. En Skole kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>