Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
»Det er et vanskeligt Spørgsmaal. Skolen
og Universitetet kan jo kun paatage sig at
udvikle Mennesker. En Landbruger, en
Herremand, Hr. Jægermester, er jo ogsaa —«
»Menneske. Ja, man skal være Menneske,
først og fremmest Menneske — hvordan man
saa skal blive det,« sagde Fader, vistnok glad
ved at gribe et Ord, der for ham selv betød
Noget, og som tog Spørgsmaalet ud af
Kandidatens Haand.
Ved Middiagsbordet gav Fader en Beretning
om det Passerede og udtalte sig om Huslæreren
som en forstandig, ung Mand, men kold, og
ytrede det Haab, at man inde i Kjøbenhavn vilde
finde Lærere med varmere Hjerter.
Ritmesteren spurgte, hvori Kulden havde
vist sig.
»Det er jo ikke godt at sige,« svarede Fader;
»det ligger i Ordene. Mig forekommer det, at
han ikke rigtig ved, hvad et Menneske er.«
»Hm, hvad et Menneske er,« sagde
Ritmesteren. »Hvad er da et Menneske?«
»Det er et Væsen, der skal dø saadan, at det
kan gjenopstaa.«
»Ja, men først skal han sgu have levet!«
»Ja, vei,« svarede Fader og tilføjede efter en
lang Pavse: »Det er netop Kunsten. — Man vil
saa gjerne have, at Ens Børn skulle leve og blive
lykkelige, og man ved knap, hvilken Lykke man
skal bede Gud om at skænke dem. Gid Du« —
vedblev han til mig med Taarer i Øjnene —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
