Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7»
»maa møde en Kjærlighed, der fører Dig opad!
Jeg ved intet Bedre.«
Ritmesteren mumlede, saa jeg hørte det:
»Det har Drengen ikke godt af; han maa afsted.«
Som altid, naar Fader og Ritmesteren ikke
vare enige, holdt jeg i mit stille Sind med Fader.
Det syntes mig, at jeg netop havde godt af Faders
blide Vemod; den frembragte hin styrkende bitre
Følelse, hvori Hjertet udvider sig og længes efter
at tjene. Men jeg vilde ogsaa nok til
Kjøbenhavn, fordi Gaarden og jeg ligesom vare gaaede
løs fra hinanden, og fordi derinde var saa stort
og pragtfuldt, og endelig fordi Valdemar dog
ogsaa skulde derind, naar han kom hjem fra sin
Sørejse.
Saasnart Beslutningen var tagen, var Fader
energisk med at faa den udført. Der blev skrevet
til Kjøbenhavn for at ordne det Fornødne, og
imidlertid gik jeg omkring som allerede halvt
løsreven, som den Afskedtagende, uden faldt at
forstaa, hvad Afsked og Adskillelse var. Naar man
ikke har prøvet at være borte, kan Fantasien ikke
ret forestille sig, at man efter en Tids Forløb
virkelig ikke skal have det om sig, man nu gaar
og færdes i. Men det staar for mig, at der var
noget Blandet, Uroligt; Bebudende, i Sindet og i
Omgivelserne som i selve Aarstiden. Det var
Efteraar. Det er en Tid, da det danske Land
mere end ellers bærer et Præg af Kraft. Marken
er bar, man ser Jordens Form skarpere; Vinden
fejer stærkere hen derover og synes at have et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
