Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii3
og sørge for, at Intet forkommer, da Den, som
handler derimod, efter Loven af nte April 1840
bliver at anse som Tyv.«
»Det var ikke nødvendigt at sige,« sagde
Justitsraaden.
»Nej,« svarede Prokuratoren, »men jeg gjorde
det for en Ordens Skyld, og fordi Vederparten
ikke har en Prokurator tilstede.«
»Saa skylder jeg Dem Salær,« sagde Fader.
»Jeg vil efter Omstændighederne ikke sætte
det paa Regning,« svarede Prokuratoren med
uforstyrret Ro.
Da de vare tagne bort, var det, trods
Stilheden, der havde hersket under den hele
Forretning, som om en umaadelig Storm var gaaet over
Gaarden. Det forekom mig, at den havde
bortført selve Møblerne, uagtet de stode paa deres
Plads. Alting var forfærdelig tomt, og jeg selv
var bleven saa lille, ligesom krympet sammen.
Men Hjertet var fyldt af en Kummer og
Medfølelse, som der intet Ord er for, hvergang jeg
saa paa min Fader og Søster. Min Søster havde
sat sig paa en Skammel, tilsyneladende rolig og
uden Forstand paa, hvad der foregik; men saadan
som Barnet sad der, var det som levende Symbol
paa Husets Ydmygelse. Fader gik op og ned ad
Gulvet. Han tænkte maaske under det uhyre
Tryk udelukkende paa os, ligesom vi Børn tænkte
udelukkende paa ham og hinanden indbyrdes.
En saadan Sorg, hvor materielt dens Ophav er,
er dog ideal, fordi man glemmer sig selv over
M. Goldschmidt. VI. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
