Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Det er vistnok sandt, hvad Grækerne sagde:
at en Guddom undertiden taler af et Menneskes
Mund. Hint Ord om, at vi skulde opsøge det
hemmelige Selskab, var jo ikke kommet tilfældig,
det rejste sig som Stemme fra en Aand frembragt
af os Begge, og man omgaas ikke Aander af
nogensomhelst Art uden at paadrage sig en Forpligtelse,
Men vi efterkom ikke Forpligtelsen; Tanken skulde
have ledet vor Rejse som et Flag, men blev
siddende udenpaa som en Vejrhane. Tildels havde
dette sin Grund i, at Rejser i Almindelighed ikke
ere af god Indflydelse paa Menneskets Indre,
medmindre de have et bestemt, overskueligt Formaal.
De sprede Sindet; ingensteds træder man ind i
Forhold, som man ikke kan gaa fra; man fjerner
sig fra dem, hvis Dom man er vant til at
underkaste sig. Hertil kom, at Grev Fritz, uagtet han
virkelig beholdt Tanken om, at vi skulde søge
noget Idealt, ikke troede, at det kunde være til
Hinder, at han spillede. Det var og blev hans
Lidenskab, og det var i denne Henseende, som
om han rejste paa en Profession. Jeg havde ikke
den Opgave at forhindre ham derfra; der maatte
ingen Tvang lægges paa ham; Spørgsmaalet, der
egenlig blev stillet, var, om jeg ligesom magisk,
ved indirekte Paavirkning kunde udrette Noget paa
ham, og et saadant Middel kunde jeg ikke finde,
allermindst i Førstningen, da Rejselivets
Behagelighed betog mig. Hvorsomhelst vi kom, fandt vi
det bedste Selskab, det vil sige: unge, rige Mænd
af fornem Slægt, der modtoge os med den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
