Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
jeg var ligesom Sekundant paa fjendtlig Side, og
saalænge jeg var dragen til Skuespillerinden,
kunde selve det Velbehag, som hans Blik og
Skikkelse indgød mig, dog ikke holde Stand mod
en skjult Fornemmelse af .... ja, rent ud sagt,
Jalousi. Det er altsaa forklarligt, at vi kunde
drages sympathetisk til hinanden og dog behandle
hinanden koldt. Men i hint Øjeblik, befriet som
jeg var, havde min Hilsen og mit Blik vei noget
anderledes Frit og uforbeholdent Hjerteligt end
sædvanlig, og de Potters Ansigt skiftede pludselig
Udtryk: i Stedet for det sædvanlige, kolde, smilende,
staalklingeagtige en-garde-Blik, den afsluttede, i
sig selv hvilende »Løve«-Holdning, kom et
Udtryk, der mindede om Hilsener fra Studenterdage,
og skjønt han, medens han uvilkaarlig gik over
til mig, hurtig betvang sig, blev der dog, idet vi
gave hinanden Haanden, noget Hjerteligt tilbage.
Der var i hans Træk Noget, der antydede
Træthed eller Lidelse, og som ikke engang
Øjeblikkets venlige Livlighed kunde skjule. Havde
han været styg, vilde jeg maaske have tænkt:
»Der have vi Følgen af Spillerliv«; men fordi han
var saa smuk, bragte det ikkun nogen
Sørgmodighed ind i min Sympathi.
»Jeg hørte iaftes, at De var taget fra Byen,«
sagde han.
»Ja, jeg var i Versailles.«
Han havde ogsaa været der, og fra dette
Udgangspunkt begyndte en Samtale, som vi
fortsatte Arm i Arm, op og ned ad Boulevarts des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
