Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Capucines, des Italiens og Montmartre, i flere
Timer. Jeg har senere gjort mig megen Umage
for at huske Enkeltheder i Samtalen, men
forgæves, og det hidrører maaske fra, at vi, uden
at komme ind paa Spørgsmaal og Svar af
personlig Art, berørte Alt, hvad der gjensidig hørte
vor aandige Tilværelse til.
Det gaar næsten altid saaledes mellem
Mennesker, der føre en første Samtåle og interessere
sig mere end almindelig for hinanden. Man
glider fra Gjenstand til Gjenstand, man ligesom
sikrer sig et almindeligt Omrids, og de fleste
senere Samtaler blive kun en Dyberégaaen, ikke
en Udvidelse af den første, der forsaavidt kan
siges at have indeholdt Alt. En medvirkende
Grund til, at Samtalen, da jeg længe efter vilde
huske den i Enkeltheder, stod temmelig ubestemt,
var vei den, at vi væsenlig samstemmede. Han
udtalte ikke nogen for mig ny Tanke, men havde
kun en anden, behagelig, undertiden overraskende
Form, fordi han var kommen til Sit paa en anden
Maade end jeg. Desuden er det nok muligt, at
jeg talte mest, fordi jeg efter Omstændighederne
maatte komme tilstede med mere Indhold end
han, der ved Spillelidenskaben, og hvad dertil
hørte, flk meget aandigt Liv trængt tilbage og
glemte saa Meget. Uden at gjøre ham Uret kan
jeg tilføje, at han, som det syntes, undertiden
ligesom lyttede til sine egne Ord, fornøjet over,
at han endnu ikke havde glemt at tænke og tale
saadan. Hvad der laa paa Bunden hos os Begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
