Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
og jeg spurgte Hende med en Beklemthed, der
var desto større, jo sikrere jeg havde trot mig.
Hun sagde: »Der har altid været et godt
Forhold imellem Dem og mig; vi have været
oprigtige mod hinanden. Jeg vil ogsaa nu sige
Dem Alt. Jeg har taget Skade ved det, som i
den sidste Tid er hændt mig, og kan ikke magte
det. I forrige Tider følte jeg hos mig selv Noget
.... det forekom mig .... jeg var i min
Stolthed vis paa, at jeg kunde erhverve Kjærlighed,
saa fuldstændig, som jeg selv maaske kunde føie
den. Jeg er bleven mishandlet, og har taget
Skade, jeg har tabt denne Tro, og naar De siger,
at De elsker mig, tror jeg, at det er Medlidenhed.
Det er en Ulykke .... jeg vilde saa gjerne tro;
men jeg kan ikke .... De har ikke Forestilling
om, hvad det er ... .«
Jo, jeg kunde forestille mig det, skjønt selve
Synet af hende i samme Øjeblik gjorde det hartad
ubegribeligt; thi hvis hun kunde spejle sig i mig,
hvis hun kunde se det livsalige Billede, min
Sjæl havde af hende, den Henrykkelse, som mit
Indre fornam ved at rumme det, saa vilde hun
ikke tvivle. Men hvorledes skulde jeg overbevise
hende? Hvilken Fortvivlelse ved Tanken om at
have opnaaet Alt, at vide mig selv betagen af
udødelig Kjærlighed til hende, at ane og næsten
vide, at den blev gjengjældt, at have al den
Salighed, som Jorden kan give, saa nær, lige til at
gribe, og se den forsvinde mellem Hænderne I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
