Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 14. December 1884 - Schandorph, S. De tre Fuldmægtige. Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 11.
HJKMM E
OG UDE.
13«
og Aften paa Gjæstgivergaarden. Og de saa saa
alvorsmandige ud, at Gjæstestueits Borgerskab ikke
turde indlade sig med dem. Selv Gjæstgiveren
skulede mistænkelig til dem og vovede ikke at rive
en Brander, naar han leverede dem deres
Aftentoddy.
Han sukkede, naar de gik. Thi denne Toddy
blev aldrig dubleret, tridupleret eller kvadruplerct
som i de gode gamle Dage.
— I ler er ingen Gemytlighed mere i
Gjæste-stuen, sagde Gjestgiveren, naar han havde slukket
den sidste Petroleumslampe. — Naa, ja . . . ja . . .
men se Gemytligheden, den bringer Fortering; for
ellers . . . saa mener jeg. at Gemytligheden . . .
muligen ... er en gammeldags Ting. Aa ... ja,
saaniænd . . .ja! Jeg bliver aldrig gemytlig mere!
Saaledes sneg nogle Maaneder sig hen.
En Morgen læste Stam og Krog som sædvanlig
det lokale Organ paa Sengen. Blandt Udnævnelser
fandt de, at Exam. jur. Herredsfuldmægtig M. E.
V. Klem var bleven udnævnt til Branddirektør i
Æ.....
Som de siden fortalte hinanden, var de komne
op af Sengen i en rygende Fart. De ilede begge
ned til Herredskontoret for at lykønske deres gamle
Ven. Han var der ikke. Han var afrejst Aftenen
forud.
Derefter kunde Stam og Krog ikke udholde at
se hinanden. Stam spiste paa Gjæstgivergaarden,
Krog hos Hans Jensen.
Et Aar efter blev Stam Forvalter paa
Universitetets Godser og Krog Prokurator i en Kjøbstad, og
Krog fik i Tilgift Bestilling som Kæmner i samme By.
VI.
Fem Aar efter! Der er intet at fortælle derom.
Folk som de tre Fuldmægtige udvikle sig ikke. De
var nu omkring de halvhundrede Aar.
Klem var kommen videst. Han var bleven gift
med Johanne alias Giovannina Hermansen
havde fire Born og var af Hs. Majestæt bleven
udnævnt til virkelig Kancelliraad. Han var desuden
bleven Godsforvalter paa et lille Gods, hvor der
endnu var nogle Fæstegaarde at sælge til Arvefæste.
De tre Fuldmægtige vare nu spredte som
Stumperne af en sprungen Granat, men dog ikke længere
end, at Stam og Krog hver havde to Mil til Klem
og fire til hinanden indbyrdes. De to gik for de særeste
gamle Pebersvende i By og Omegn; de passede deres
Sager, omgikkes ingen, havde kun de flygtige
Berøringer indbyrdes, dem, som Sammentræf i
Forretningssager en enkelt sjælden Gang kunde foranledige.
De lod, som de ikke kjendte videre til hverandre og
undgik med Omhu at betjene sig af du« i Tiltale.
Naar de skiltes, sukkede de lonlig hver for sig,
men skjældte ogsaa hver for sig hverandre ud
indvendig. Klem flk naturligvis de skarpeste Salver,
thi ham mente hans forhenværende Venner —
maatte Lykken absolut have gjort overmodig.
Klem var ogsaa lykkelig, i alt Fald forlangte
han ikke mere af Livet, end det havde givet ham.
Den forhenværende Primadonna, mellem hvis italienske
Nom de guerre og kjøbenhavnske borgerlige Navn
Johanne, han havde valgt en engelsk Mellempropor
tional Jenny tabte ved sit förste Svangerskab alle
Kunstnerindenykker. Moderen gjorde desuden alt for
pille dem ud af hende. Madam, nu Fru Hennansen,
svælgede i I lusvæsen; det var hende en sand Nydelse
at nedsalte hele Sider l-’læsk, mens Lagen bed i
hendes Hænder og Arme; at stoppe en Gaas
proj>-fuld med Æbler og Svesker; hun var selv finit pan
Landet, og nu fandt hun, at al den megen Mad i
Kjøkken og Kjælder, var en Belønning, Vorherre gav
hende, fordi hun i saa mange Aar havde levet paa
smal Kost med sin Mand Drejeren og sin Datter i
en Kvistlejlighed i Adelgade.
Den unge Frue havde i fire Aar faaet tre
Pigebørn og var gaaet op i deres Røgt og Pleje.
Kancelliraad Klem passede sit, nød Livet, og naaede
endogsaa til at blive inviteret til Middag paa nogle
l Ierregaarde i sit Branddistrikt. Kun vilde han gjerne
have en Son. Ogsaa dette Ønske bevilgede Skæbnen
ham. Nr. 4 blev en Dreng, sund, stærk og stor;
den lille tætbyggede Frue satte Bom i Verden med
en Virtuositet og Lethed, at det var en Fornøjelse.
Men Fruens permanente Svangerskab forhindrede
Selskabelighed i Huset.
Kancelliraad Klem blev rørt. Han tænkte paa
for og nu. Stam og Krog! . . . Aa, de stakkels
gamle Pebersvende! Han var jo bleven Sejerherre i
Elskovsdysten. Det sømmer sig en Sejerherre at
være ædelmodig. Han bandte en mild Ed paa, at
Stam og Krog skulde staa Fadder til Drengen. I Ian
skrev en kort motiveret Indbydelse til dem. Stam
svarede:
Idet jeg erkjender Modtagelsen af æret
Skrivelse af 23. ds., skal det være mig en Ære
at modtage det mig i den paalagte 1 Iværv.
H. l’. Stam.
l’nivcrsiteuforvaller.
Krog skrev:
I Gjensvar paa kjærkommen Skrivelse af
23, dennes, undlader jeg ikke at tilmælde. at
gamle, bløde Folelser atter ere fremkomne i mit
individuelle Liv, og foler jeg mig virkelig behagelig
bevæget ved det skete og glæder mig til at nyde,
hvad denne glædelige Begivenhed muligvis videre
maatte kunne føre i sit Skjød.
Med uforandret Venskab
Chr. Krog.
Prokurator.
Klem boede i et pænt nyt Hus lige uden for
Byen. Haven var endnu meget aaben, thi Buskene
og Træerne vare unge. Det var i Lovspringstiden,
og nu stod de med de smaa Blade, gjennemskinnede
af Lyset, med dirrende Smaablink i den lyseblaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
