Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Gammel og ung - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
247
lhste den gjennemsigtige Hud saavelsom Øinene „
og spillede i alle hans Træk. Der kunde ikke
Andet end vaere lidt Munterhed i Reflectionen
af dette Smiil, selv under mørke Øienhaar,
der endnu vare fugtige, da Dorothea spørgende
sagde: „Er der Noget, som morer Dem?“
„Ja,“ sagde Will, der hurtigt sandt paa
Raad. „Jeg tænker paa, hvilken Figur jeg
gjorde, første Gang jeg saae Dem, da De til-
intetgjorde min stakkels Skitse med Deres Kritik.“
„Min Kritik?“ spurgte Dorothea endnu mere
forundret. „Det er umuligt; jeg har aldrig
forstaaet mig paa Malerier.“
„Jeg troede, De forstod Dem saameget paa
dem, . at De netop kunde sige, hvad der var
meest træffende. De sagde — jeg er vis paa,
at De ikke husker det saa godt som jeg —- at
Slægtskabet mellem min Skitse og Naturen var
skjult for Dem. Idetmindste var det Meningen
af Deres Ord.“ Nu kunde Will baade lee
og smile.
„Det var virkelig af reen Uvidenhed,“ sagde
Dorothea, der beundrede Wills gode Humeur.
„Jeg maa have sagt det, fordi jeg ikke kunde
opdage nogen Skjønhed i de Malerier, som min
Onkel sagde mig, at alle Kjendere fandt meget
smukke. Og jeg har seet mig om her i Rom
med samme Uvidenhed-. Der er kun saa Malerier,
jeg kan glæde mig ved. Strax, naar jeg
træder ind i et Villedgalleri, føler jeg en vis
Ærefrhgt som et Barn, der er tilstede ved en
stor Ceremoni, hvor der er smukke Dragter og
Procesfioner3 jeg synes, at jeg befinder mig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
