Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jo før Da seer at komme ad deraf, desto bedre
er det. Men jeg kjender Jntet til Mænd af
din Stand, og kan ikke hjæer Dig dermed.
Hvis Du havde valgt Armeen eller Kirken, kunde
Da lettere være kommen frem. Din Onkel
Charles har altid baaret lidt Nag til Dig, fordi
Du ikke valgte hans Stand; men det har jeg
ikke. Jeg har derimod stedse ønsket, at det
maatte gaae Dig godt, men Du maa sørge sor
nu at kunne staae paa dine egne Been. —
Din kjærlige Onkel
Godwin Lydgate.“
Da Rosamunde havde læst dette Brev til-
ende, sad hun ganske stille med Hænderne sol-
dede i Skjødet, idet hun tvang sig til ikke at
vise noget Tegn paa den dhbe Skuffelse, hun
følte, men væbnede fig til med rolig Passivitet
at møde stn Mands Raseri. Lydgate standsede
sin Gang, saae paa hende og sagde med bidende
s Strenghedk
„Vil dette være nok til at vise Dig, hvilken
Skade Da kan gjøre ved din hemmelige Ind-
blanding? Har Da Forstand nok til nu at ind-
see, hvor lidt Du formaaer at dømme og handle
for enig — til med Uvidenhed at gribe ind i
Afsnit-er, som det tilkommer mig at afgjøre.“
Det var haarde Ord; men det var ikke første
Gang, han var bleven skuffet as henve. Hun
saae paa ham og svarede ham ikke.
„Jeg havde næsten besluttet at tage til Qval-
lingham. Det vilde have kostet mig Overmo-
delse at gjøre det; dog det kunde maaskee have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
