Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„De kan vist ogsaa trængedertih Sir,“ sva-
rede Mrs. AbeL
Bulstrode gik bort ikke uden Ængstelse for,
hvad Raffles kunde sige i sine Feberphantasier-,
der imidlertid nu bleve fremmumlede saa sagte
og usammenhcengende, at der ikke lod til at
være stor Fare for, at han skulde forraade
Noget. Han gik først ned i Dagligstuen og
begyndte at overveie, om han skulde lade sin
Hest sadle og ride hjem uden at bryde sig om,
hvad der vilde skee. Derpaa ønskede han, at
han havde bedt Lydgate om at komme igjen
samme Aften, da han saa muligviis vilde
have været af en anden Mening om Rafsles’
Tilstand. Dersom han kunde høre-, at denne
virkeligt havde forvaerret sig og maatte ende
med Døden, følte Vulstrode, at han kunde
gaae iseug og sove ind med Tak til Forsynet.
Men det var jo ogsaa muligt, at Lydgate,
hvis han havde været der, kunde have sagt,
at Alt gik, som han ventede, og at den Syge
nok skulde blive rask igjen.
Han havde siddet en halvanden Time sor-
dybet i disse Tanker-, da han Pludselig sprang
op og tændte det Lys, han havde bragt med
sig. Det var nemlig faldet ham ind, at han
ikke havde sagt Mes. Abel, naar hun skulde
ophøre at give Patienten Opium.
Han greb Lysestagen, men stod en Stund
ubevægelig Hun havde maaskee allerede givet
ham mere, end Lydgate havde foreskrevet.
Men det var nndskyldeligt, at han kunde glemme
en Deel af en Forskrift, saa træt som han
;.c-Ss-,“. Mands-c- -;,„..§ „-
-.-
..-„„3s“- — ———s——c..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
