Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun lukkede sig inde i sit Værelse. Hun
behøvede Tid for at vænne sig til sin lemlæstede
Bevidsthed, sit stakkels beskyggede Liv, før hun
kunde indtage den Plads, der var anviist hende.
Der var faldet et nyt Lys over hendes Mands
Charakteer, og hun kunde ikke dømme ham mildt;
de tyve Aar, hvori hun havde troet paa ham
og æret ham, forekom hende nu som et hæsligt
Bedrageri. Han havde skjult denne slette
Fortid for hende, da han giftede sig med hende,
og nu havde hun ikke engang saamegen Tillid
til ham, at hun kunde stole paa hans
Uskyldighed i den værste Anklage, der blev rettet
imod ham. Hendes ærlige, stolte Natur gjorde
det saa bittert for hende at dele en fortjent
Vanære, som det vel kunde være for nogen Dødelig.
Men denne Kvinde, der havde lært saa Lidt
og besiddet saamegen Verdslighed, havde en
trofast Sjæl. Det var hende ikke muligt at
forlade den Mand, hvis Medgang hun havde deelt
i næsten en halv Levetid, og som uforandret
havde elsket hende. Hun vidste, da hun
aflaasede sin Dør, at hun vilde aabne den, rede til
at gaae ned til sin ulykkelige Mand og gjøre
hans Sorg til sin og sige om hans Brøde,
„jeg vil beklage og ikke dadle.“ Men hun
behøvede Tid til at samle sin Styrke; hun maatte
udhulke sit Farvel til sit Livs Glæde og
Stolthed. Da hun havde besluttet at gaae ned,
forberedte hun sig ved enkelte Smaahandlinger,
der kunde forekomme en streng Tilskuer at være
taabelige; men det var hendes Maade at
udtrykke sig paa, at hun nu havde begyndt et nyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
