Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
var begyndt at spørge hende i den Hensigt, at
deres Samtale skulde adsprede den Taage der
havde samlet sig imellem dem, men haaendn
nu en saadan Harme og Fortvivlelse, føle hte
ikke kunde udføre sin Beslutning Selv v;nn,
Bekymring syntes hun at betragte, som om den
ene var hendes. Han sprang i sin Vrede op
fra Stolen, og idet han stak Hænderne i Lom-
merne, gik han op og ned ad Gulvet. Dog
havde han hele Tiden en hemmelig Bevidsthed
om, at han burde beherske sin Vrede og fortælle
hende, hvorledes det Hele var gaaet til. Thi
han havde næsten lært at maatte rette sig efter
hende, og at han, fordi hun havde saa lidt
Sympathi, maatte skjænke hende desto mere.
Snart vendte han tilbage til sin første Beslut-
ning ikke at lade denne Leilighed gaae tabt til
at tale fortrolig med hende. Dersom han kunde
bringe hende til at føle, at her var en Bag-
talelse, som man maatte imødegaae og ikke løbe
bort fra, og at den hele Bekymring stammede
fra hans fortvivlede Mangel paa Penge, vilde
det være det rette Øieblik til indtrængende at
tale med hende om, at de burde være enige om
at bruge saa faa Penge som muligt, saa at de
kunde udholde den slette Tid og bevare deres
Uafhængighed Han vilde omtale de Forholds-
regler, han ønskede at tage, og see at vinde
hendes villige Samtykke dertil. Han var for-
pligtet til idetmindste at forsøge det — hvad
Andet kunde han gjøre?
Han vidste ikke, i hvor lang Tid han havde
vandret op og ned ad Gulvet; men Rosamunde
Middlematch. UL 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
