Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
323
Hindring for hans Planer og gjorde ham sorg-
modig, og han veed, at jeg har følt, hvor haardt
det er altid at gaae i Frygt for at saare en
Anden, der er bundet til os.“
Dorothea ventede lidt; hun havde opdaget en
svag Glædesstraale i Rosamundes Ansigt. Men
der kom intet Svar, og hun vedblev med
mere Skjcrlvent „Ægteskabet er saa uligt alt
Andet. Der er noget Forfærdeligt ved den Nær-
hed, hvori det bringer os til hinanden. Selv
om vi elskede en Anden høiere end — end den,
vi havde negtet, vilde det ikke være til nogen
Nytte“ —- stakkels Dorothea kunde i sin Æng-
stelse kun tale—i afbrudte Sætninger —— „jeg
mener, Ægteskabet opsluger al vor Magt til at
give eller faae nogen Velsignelse i hiin anden
K.oerlighed. Jeg veed, at den kan være meget
dyrebar — men den dræber vort Ægteskab —
og dog bliver dette — og alt Andet forsvinder.
Og saa vor Mand — dersom han elskede os,
og mrrede Tillid til os, og vi ikke have hjalpet
ham, men ere blevne til en Forbandelse i hans
Liv . . .“
Hendes Stemme var bleven meget sagte; thi
hun nccrede stor Frygt for at gaae for vidt og
at tale, som om hun var den Fuldkomne, der hen-
vendte sig til den Vildfarende Hun var altfor
optagen af sin egen Ængstelfe til at lægge
Mærke til, at Rosamunde ogsaa skjælvede, og
opfyldt af Trangen til at vise medlidende Deel-
tagelse snarere end Bebreidelse lagde hun sine
Hænder paa Rosamunde og sagde hurtigt og
bevæget: „Jeg veed, at denne Følelse kan være
21ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
