Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil tænke ilde om ham — tænke, at han er
falsk. Men det skal ikke være min Skyld. Han
har aldrig elsket mig — jeg veed det med
Vished — han har altid kun nceret ringe Tan-
ker om mig. Han sagde igaar, at der ikke
existerer nogen anden Kvinde for ham ved Siden
af Dem. Dadlen, for hvad der er skeet, til-
kommer ene mig. Han sagde, at han aldrig
kunde giveDem nogen Forklaring- af Hensyn
til mig, og at De aldrig mere vilde tænke godt
om ham. Men nu har jeg sagt Dem det Hele,
og De kan ikke mere gjøre mig nogen Bebrei-
delse.“
Rosamunde havde begyndt sin Tilstaaelse
under den mildnende Indflydelse af Dorotheas
Bevægelse, og alt som hun fortsatte, fik hun
mere og mere en- Følelse af, at hun tilbageviste
Wills Bebreidelser, der endnu skar hende i
Hjertet. .
Omvæltningen i Dorotheas Følelser var alt-
for stirrk, til at den kunde kaldes Glæde Hun
var heftig oprørt og vidste kun, at det vilde
blive til Glæde, naar hun havde gjenvundet
Evnen til at føle den. Hendes første bevidste
Tanke var en dyb Sympathi for Rosamunde,
hvem hun nu uden Kamp kunde hengive sig til,
oOg gnm svarede derfor alvorligt paa hendes sidste
r : ,-
„Nei, han kan ikke mere gjøre Dem nogen
Bebreidelse.“
Med sin sædvanlige Tilbøielighed til at over-
vurdere det Gode hos Andre følte Rosamunde
en inderlig Taknemmelighed imod Dorothea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
