Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i
l
i
:
333
Treogfirsindstyvende Kapiteh
Den anden Morgen efter Dorotheas Besøg
hos Rosamunde, havde hun efter to Nætters
gode Søvn ikke alene forvandet alle sine Li-
delser, men følte sig endogsaa stærkere end no-
gensinde. Der var imidlertid en Uro udbredt
over hende, der gjorde det umuligt for hende
at fæste Tankerne ved nogen almindelig Beskjaef-
tigelse, hvor ivrigt hun end forsøgte derpaa;
og hun havde netop sat sig ind i Bibliotheket,
for som sidste Udvei at forsøge paa at studere
et Kort over Lilleasien, da hun huskede, at Mr.
Casaubon altid havde bebreidet hende hendes
Mangel paa Kundskab derom, da hun tilsidst
blev afbrudt ved, at Døren blev aabnet og Miss
Noble meldt.
Den lille gamle Dame, hvis Hat neppe naaede
til Dorotheas Skulder, blev budt et hjerteligt
Velkomtnen, men imedens hendes Haand blev
trykket, udstødte hun mange af sine bæveragtige
Lyde, som om hun havde noget Vanskeligt at sige.
“Sæt Dem dog ned,“ sagde Dorothea og
rullede en Stol frem. f„Er der Noget, De ønsker
af mig. Det skulde glæde mig, om der var
Noget, jeg kunde g.øre.“
„Jeg vil ikke blive,“ sagde Miss Noble, idet
hun stak Haanden i sin lille Kurv og ængstelig
holdt fast paa en Gjenstand i den. „Der er
En, som venter paa mig nede paa Kirkegaar-
den.“ Hun faldt atter tilbage til zsine uarti-
culerede Lyde og trak, uden at vide af det, den
Artikel frem, som hun holdt paa. Det var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
