Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu ikke kunde være berettiget til at udtale
den værste Fordømmelsesdom over ham.
Engang i Tiden, maaskee naar han laa paa sit
Dødsleie — vilde han fortælle det Hele; thi
naar hun da sad med hans Haand i sin, medens
Dødens Skygger alt samlede sig om ham, vilde
hun maaskee lytte til hans Ord, uden med Afsky
at trakke sig tilbage fra ham. Maaskee: men
Fordølgelsen blev ham en Vane, og Trangen
til Bekjendelse havde ingen Magt over Frygten
for en dybere Ydmygelse.
Han var fuld as frygtsom Omhu for sin
Hustru, ikke alene for at afvende en haard Dom
fra hende, men ogsaa fordi han følte sig dybt
bedrøvet ved Synet af hendes Lidelser. Hun
havde sat sine Døttre i Kost i en Skole ved
Kysten, for at denne Krisis, saavidt som
muligt, kunde blive skjult for dem. Da hun ved
deres Fraværelse blev befriet for den utaalelige
Nødvendighed at gjøre Regnskab for sin Sorg
eller møde deres forundrede og forskrækkede Blikke,
kunde hun uden Forbehold hengive sig til den
Sorg, der blegede hendes Haar og gjorde hendes
Øine matte.
„Er der ikke Noget, Du kunde ønske, at jeg
skulde gjøre,“ havde Bulstrode sagt til hende;
„jeg mener med Hensyn til Ordningen af
Formuen. Det er min Hensigt ikke at sælge den
Eiendom, jeg har heri Egnen, men at
overlade den til Dig som en sikker Forsørgelse.
Dersom Du har noget Ønske i den Retning,
saa skjul det ikke for mig.“
Faa Dage senere, da hun var vendt tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
