Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—=1130.—
betro os noget, maa vi hjælpe os, som
vi bedst kunne.»
«Hvor de forbandede Hunde dog
gø! Denne Gang tænker jeg nok, vi
skulle klare os, Gascoigne; vi se vist
ikke ud, som om vi ere værd at plyndre,
og skulde vi blive angrebne, have vi
jo Pistolerne til at værge os med. Du
kan være ganske rolig, jeg skal nok
tage mig i Agt for at vise mit Guld
frem. Men lad os indrette os paa det
bedste. Tag du den ene Pistol og
Halvdelen af mine Guldpenge, de ligge
alle i min højre Jakkelomme, medens
mine Pjastre ligge i den venstre. Dem
skal du ogsaa tage Halvdelen af. Vi
have Sølv nok til at klare os med,
indtil vi komme til et sikrere Sted.»
Derpaa delte Jack sine Penge i
Mørket og rakte Gascoigne den ene
Pistol.
«Naa, skulle vi saa banke paa for
at blive lukkede ind? Nej, lad os først
gaa igennem Landsbyen og se, om der
er noget, der ligner et Værtshus.
Disse galpende Køtere ville snart være
i Hælene paa os; de komme nærmere
for hvert Øjeblik, Se, der staar en
Vogn med Halm, skulle vi ikke gaa i
Seng i den til i Morgen tidlig? Der
kunne vi da i alle Tilfælde holde
Varmen. »
«Jo, lad os det,» svarede
Gascoigne, «vi ville sove langt bedre der
end i noget af Husene. Det er ikke
første Gang, jeg er paa Sicilien, og du
gør dig intet Begreb om, hvorledes
Lopperne bide.»
Vore to Kadetter krøb op i
Vognen, borede sig ned i Straaet eller
rettere: Majsstænglerne og faldt snart i
en tryg Søvn. Da de ikke havde
sovet i to Nætter, er det ikke til at
undres over, at de sov fast — saa
fast endogsaa, at Bonden, som havde
bragt nogle Fade Vin ned til
Landsbyen, hvorfra de skulde indlades i en
Felukke, to Timer efter at de havde
lagt sig i deres magelige, varme Leje,
spændte sine Stude for og uden at
ane noget om den Fragt, han havde
faaet, kørte af Sted med dem, uden
at de forstyrredes i deres Søvn, og
det skønt Landevejene paa Sicilien den
Gang vare alt andet end jævne.
Vognens Skrumplen og Rysten
styrkede vore Eventyreres Søvn snarere,
end den forstyrrede den, og skønt de
af og til fik nogle alvorlige Stød, havde
disse blot den Virkning, at de drømte,
de igen befandt sig i Baaden, og at
denne igen blev kastet op mod
Klipperne. Efter to Timers Kørsel var
Bonden kommen til sit
Bestemmelsessted; han spændte Studene fra og trak
dem bort. Samme Aarsag frembringer
ofte modsat Virkning: saa snart
Vognen holdt stille, bleve vore to
Kadetter forstyrrede i deres Søvn. De vendte
sig en halv Omgang i Straaet, gabede,
strakte sig og vaagnede. Gascoigne,
hvis Skulder smertede en Del, var
den første, som kom til fuld
Bevidsthed,
«Easy,» raabte han, idet han satte
sig over Ende og rystede Majsbladene
af sig.
«Bagbord skal være,» sagde Jack
halvt i Søvne.
«Nej, Easy, du er ikke om Bord
nu. Staa op og se at faa Søvnen
rigtig rystet af dig.»
«Jack satte sig op og saa paa
Gascoigne. Straaet i Vognen laa saa højt
op omkring dem, at de ikke kunde se
op over det. De gned Øjnene,
gabede og saa paa hinanden.
«Tror du paa Drømme?» sagde
Jack til Gascoigne, «for jeg har haft
saadan en mærkelig en i Nat.»
«Det har jeg med,» svarede
Gascoigne. «Jeg drømte, at Vognen af sig
selv rullede ud i Havet og flød bort
med os lige stik imod Vinden helt
over til Malta, og naar man tager
Hensyn til, at den slet ikke var
bygget til en saadan Fart, gjorde den det
meget godt. Men hvad drømte saa
du?»
«Jeg -drømte, at vi vaagnede op
og befandt os i den selv samme By,
hvor Speronaren hørte hjemme, og at
Folkene havde fundet Forstævnen af
den mellem Klipperne, havde genkendt
den og opsamlet en af vore Pistoler,
som laa i den, at de havde grebet os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
