Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 133 —
have optraadt som Snigmordere ved at
angribe en Olding. Tag nu Deres
Kaarder, mine Herrer, og gør herefter
bedre Brug af dem. De kan være vis
paa, at jeg herefter nok skal være
parat til at tage mod Deres Angreb.»
Gascoigne, der udmærket godt
forstod det, der blev sagt, rakte den unge
Herre den Kaarde, han havde taget
fra ham, og vor Helt gjorde det
samme. De to unge Herrer stak dem
i Skeden og forlod Værelset uden at
sige et Ord.
«Hvem De saa end er, saa
skylder jeg Dem mit Liv og takker Dem
for det,» sagde Oldingen, idet han
nysgerrig mønstrede vore to Kadetters
Ydre.
«Vi ere,» svarede Gascoigne,
«Kadetter i den engelske Flaade og
derhos Gentlemen; vi led sidste Nat
Skibbrud med vor Baad og vandrede hid
i Mørke for at søge Hjælp, Føde og
en Vejviser til Palermo, hvor vi ville
finde Venner og Midler til at optræde
som Gentlemen. »
«Var det Deres Skib, der led
Skibbrud?» spurgte Sicilianeren, «og gik
der mange Menneskeliv tabt?»
«Nej, vort Skib ligger ved Malta.
Vi tog ud i en Baad paa en
Fornøjelsestur, men bleve overfaldne af en
Storm, der drev os ind paa Kysten.
For at overbevise Dem om, at det er
sandt, hvad jeg siger, vil jeg bede
Dem om at se paa vore Pistoler, der
bære den engelske Konges Mærke, og
at vi ikke ere fattige, kan De se af
dette Guld. »
Dermed trak Gascoigne sine
Dubloner frem, og Jack gjorde ligesaa, idet
han ganske tørt bemærkede:
«Jeg troede, vi ikke maatte vise
andet end vort Sølv, Ned.»
«Jeg behøver slet ikke disse
Beviser, mine Herrer,» svarede den ældre
Herre; «Deres Opførsel i denne Sag,
Deres Væsen og hele Optræden er mig
tilstrækkelige Beviser paa, at De er,
hvad De udgiver Dem for; men selv
om De ikke var andet end simple
Bønder, skylder jeg Dem jo lige fuldt
mit Liv, og De kan nu i et og alt be-
fale over mig. Sig mig blot, paa
hvilken Maade, jeg kan være Dem til
Tjeneste. »
«Først ved at give os noget at
spise, thi vi have ikke smagt Mad i
mange, mange Timer. Derefter kunne
vi maaske lægge lidt mere Beslag paa
Deres venlige Tilbud.»
«De maa naturligvis føle Dem
yderst forbavsede over det, De her
saa, og ere sagtens meget nysgerrige
efter at kende de nærmere
Omstændigheder,» sagde Oldingen. «De have Ret
til at kræve Oplysninger om det, og
skulle ogsaa faa dem, saa snart De ere
blevne vederkvægede. Maa jeg
imidlertid præsentere mig for Dem som
Don Rebiera de Silva,»
«Jeg vilde ønske,» sagde Jack, der
paa Grund af sit Kendskab til det
spanske Sprog ganske godt forstod den
sidste Del af de Silvas Tale, — «jeg
vilde ønske, at han i Stedet for vilde
præsentere os for sin Frokost.»
«Jeg med,» sagde Gascnigne, «men
vi maa bie en Kende — han gav for
lidt siden Damerne Ordre til straks at
gøre noget i Stand.»
«Deres Ven taler ikke Italiensk?»
spurgte Don Rebiera.
«Nej, Don Rebiera; men han taler
Fransk og Spansk.»
«Hvis han taler Spansk, kan min
Datter tale med ham; det er ikke ret
længe siden, hun kom hjem fra
Spanien. Vi ere meget nær beslægtede
med en spansk Adelsfamilie. »
Med disse Ord førte Don Rebiera
dem ind i et tilstødende Værelse, og
kort efter blev der baaret et Maaltid
herind, hvilket vore Venner lod
vederfares fuld Retfærdighed.
«Jeg skal nu til Deres og Deres
Vens Underretning,» begyndte Don
Rebiera, da vore Kadetter vare blevne
færdige med at spise, - «fortælle Dem
Grunden. til hin Voldshandling, som
De kom tidlig nok til at standse. Men
først vil jeg sende Bud efter Donna
Clara og min Datter Agnes, for at de
kunne tale med Deres Ven, da han
ellers vil kede sig alt for meget. Min
Hustru forstaar lidt Spansk, og min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
