Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—= Sd æt:
Datter er, som jeg sagde før, for nylig
kommen hjem fra Spanien, hvor hun
af visse Grunde har opholdt sig i flere
Aar.»
Saa snart Donna Clara og Donna
Agnes vare komne ind og bleve
forestillede, sagde Jack, der ikke før havde
lagt Mærke til dem, til sig selv: «Jeg
har en Gang før set et Ansigt, der
lignede dette Pigebarns.» Mange af den
Slags havde han ganske sikkert ikke
set; thi det var ligefrem Kvintessensen
af en brunet Skønhed, og hendes
Figur var lige saa fuldkommen, om end
den, eftersom hun endnu ikke havde
fyldt sine femten Aar, nok kunde trænge
til lidt mere Udvikling.
Donna Clara var overordentlig
venlig, og da hun maaske af Erfaring
vidste, at hendes Stemme vilde
overdøve hendes Mands, foreslog hun vor
Helt at følge med ned i Haven, og
faa Minutter efter sad de i et Lysthus,
som laa i den fjerneste Ende af denne.
Den gamle Dame talte ikke
synderlig godt Spansk, men naar hun kom
i Forlegenhed med et Ord, benyttede
hun sig af Italiensk, og Jack forstod
hende meget godt. Hun fortalte ham,
at hun havde en Søster, der for mange
Aar siden havde ægtet en spansk
Adelsmand, og at de, før Krigen brød
ud mellem Spanien og England, vare
rejste over til Spanien tillige med
deres Børn for at besøge hende. Da de
vilde til at rejse hjem, var hendes
Datter Agnes imidlertid bleven syg, og da
Sygdommen tegnede til at blive
langvarig, ansaa de det for raadeligst, at
hun blev tilbage hos sin Tante, der
havde en lille Datter paa omtrent
samme Alder. Disse to Pigebørn vare
blevne opdragede sammen i et Kloster
tæt ved Tarragona, og det var ikke
mere end to Maaneder siden, at hun
var vendt tilbage. Hun var med Nød
og næppe sluppen hjem; thi det Skib,
hvorpaa hendes Onkel, Tante, Kusine
og hun selv befandt sig paa
Overrejsen fra Genova, hvorhen hendes
Svoger havde maattet begive sig for at
sikre sig Arveretten til en vis
Ejendom, som var bleven ham testamente-
ret, var ved et natligt Overfald bleven
taget af Englænderne. Men den
øverstkommanderende, der var overmaade
galant, havde den næste Dag givet
dem Tilladelse til at gaa fra Borde,
ja, havde endog ladet dem tage alle
deres Ejendele med sig.»
«Ah, ha,» tænkte Jack, «ja, jeg
syntes jo nok, at jeg havde set hendes
Ansigt før. Det var altsaa en af de
unge Piger henne i Hjørnet af
Kahytten — nu skulle vi have Løjer.»
Under Jacks Samtale med
Moderen var Donna Agnes bleven nogle
faa Skridt tilbage og havde uden at
lægge Mærke til, hvad der foregik, nu
og da plukket en Blomst.
Da vort Helt og hendes Moder
endelig satte sig ned i Lysthuset, kom
hun tæt hen til dem, og nu tiltalte
Jack hende med sit sædvanlige
Galanteri.
«Jeg skammer mig næsten, Donna
Anna, ved at sætte mig ved Siden af
Dem i denne pjaltede Dragt, men hos
Klipperne ved Deres Lands Kyster
gælder ingen Persons Anseelse. »
«Vi staa i stor Taknemlighedsgæld
til Dem, Signor, og tage slet intet
Hensyn til slige Bagateller.»
«Det er overmaade venligt af Dem,
Signora,» svarede Jack. «I Morges
tænkte jeg kun lidt paa, at Lykken
vilde blive mig saa gunstig, Jeg kan
nok forudsige andres Skæbne, men ikke
min egen.»
«Saa — kan De virkelig spaa?»
spurgte Donna Anna.
«Ja, Signora, jeg har vundet ikke
saa lidt Berømmelse derved — skal
jeg spaa Deres Datter?»
Donna Agnes saa hen til vor Helt
og smilede.
«Jeg ser, at den unge Dame ikke
tror mig. Jeg maa da give hende
Bevis paa min Kunst ved at fortælle
hende, hvad der allerede er hændet
hende. Saa vil Signora maaske tro
mig.»
»Ja, hvis De kan det, saa vil jeg
tro Dem,» svarede Agnes.
«Vær da saa god at vise mig Des
res Haand.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
