Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 18 —
og udstødte sit djævelske «Ha! ha!
ha! ha!« netop som Røverne skulde
til at bruge deres" Knive, De saa
op, og da de fik Øje paa Djævelen,
udstødte de et Rædselsskrig. De fleste
af dem gav sig til at løbe og forsvandt
nogle Hundrede Skridt derfra, medens
Resten blev staaende ganske lamslaaet
af Skræk,
Jack steg ned af Højen, gik hen
for ’at hjælpe den gamle Dame, der
var besvimet, og vilde løfte hende ind
i Vognen igen, men skønt vor Helt
havde gode Kræfter, voldte dette
Arbejde ham dog store Vanskeligheder.
Efter et Par forgæves Forsøg slog
han Trinene ned og forsøgte at løfte
hende op paa det første; fra dette
lykkedes det ham ogsaa at faa hende
praktiseret op paa det andet, og fra
dette fik han hende endelig skubbet
ind ad Karetdøren.
Jack havde ingen Tid at spilde
med Høflighed, han stødte hende
derfor ind paa”Bunden af Vognen, saa
hun vendte Benene i Vejret, stoppede
for Velanstændigheds Skyld hendes
Skørter ind saa hurtig, han kunde,
smækkede Døren i, greb Tømmerne
og sprang op paa Bukken.
«Jeg kender ganske vist ikke
Vejen,» tænkte Jack, «men det skal
nok gaa, naar vi have selve Djævelen
til Kusk.» Han stak til Hestene med
sin Trefork, saa at de satte af Sted
i strygende Galop over de to Røvere,
som havde grebet fat i Bidslerne og
begge laa besvimede paa Vejen. Saa
snart han havde faaet Hestene til at
slaa over i Trav, gav han dem løse
Tømmer; thi han tænkte som saa, at
de nok vilde finde Vejen, naar han
lod dem raade sig selv.
Før Hestene naaede ind til Byen,
drejede de ogsaa af til højre, ind paa
en Sidevej og standsede til sidst foran
et stort Landsted, For ikke at skræmme
Folkene havde Jack svøbt sin Kappe
om sig og taget sin Maske og
Hovedprydelse af og lagt dem ved Siden
af sig paa Bukken. Ved Vognhjulenes
Larm kom Tjenerne løbende ud, og med
faa Ord fortalte Jack dem, hvad der var
sket. Nogle af Tjenerne løb ind, og
derefter kom en ung Dame ud, medens
de andre hjalp den gamle Dame ned,
der nu var kommen til sig selv, men
var saa forskrækket, at hun var
forbleven i den Stilling, hvori Jack havde
lagt hende.
Saa snart hun var kommen ud,
steg Jack ned fra Bukken og traadte
ind i Huset. Han fortalte den unge
Dame, hvad der var sket, og hvor
betimelig han havde skræmmet Røverne
bort i det Øjeblik, de skulde til at
myrde hendes Slægtning, og henledte
tillige hendes Opmærksomhed paa, at
det vilde være heldigt, om hun sendte
Hjælp ud til Tjenerne, der vare faldne
under Angrebet. Dette skete ogsaa
— der blev sendt en Flok vel
bevæbnede Mænd ud til Valpladsen.
Da Jack havde endt sin Beretning,
bukkede han meget dybt og tog
Afsked, idet han sagde, at han var en
engelsk Officer fra den Fregat, som
for Tiden laa i Havnen. Nu kendte
han Vejen tilbage, og en halv Time
efter befandt han sig atter i
Værtshuset hos sine Kammerater,
Jack fandt det raadeligst at tie
med sine natlige Bedrifter og sagde
derfor blot, at han havde taget sig
en, lang Spadseretur ud i Landet,
Straks derefter gik han i Seng.
Vor Helt var altid lige saa god
som sit Ord, og den næste Morgen
pakkede han derfor sin Vadsæk og
betalte sin Regning. Han var netop
bleven færdig med dette svære
Arbejde, da Opvarteren sagde ham, at
der var nogen udenfor, som gerne
vilde tale med ham, Straks derefter
traadte en Herre ind, der kunde ligne
baade en Præst øg en Prokurator,
og som med højtidelig og vigtig Mine
sagde, at han var kommen for skriftlig
at udbede sig Navnet paa den Officer,
der den foregaaende Aften havde været
maskeret som Djævel.
Jack saa paa den spørgende og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
