Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
==
Tjenestefolk — en meget indskrænket
Person i det hele taget, men jeg
lader ham bare vrøvle, ligesom jeg
gjorde ved din salig Moder. Hun var
meget enfoldig — men det behøve
vi jo ikke at tage os nær,»
«Hør, ved du hvad, Fader, jeg
har ogsaa Grund til at klage over
dine Tjenere; thi de have opført sig
højst uforskammet imod mig. Men
det kunne vi senere tale nærmere om,
nu vil jeg gerne ind og have noget
at spise,»
«Ja vel, Jack; hvis du er sulten,
skal jeg gaa med dig. Klage over
mine Tjenere, siger du? Det maa være
en Fejltagelse; de ere jo alle blevne
ragede og bære Paryk, og hver
Morgen stikker jeg dem i Maskinen, men
i een Henseende har jeg for Resten
i Sinde at foretage en Forandring.
Du forstaar nok, Jack, at den trænger
til noget mere Værdighed og Højhed.
Vi maa have hele Maskineriet nogle
Fod i Vejret og lade lave en
pragtfuld Opgang til det som til en Trone;
det er jo i Virkeligheden ogsaa
Fornuftens Trone — Tankens Sejr over
Materien, »
«Som du vil, kære Fader; men
nu er jeg som sagt meget sulten,»
Jack og hans Fader gik ind i
Dagligstuen og ringede paa Klokken,
og da der ingen kom, sprang Jack
op og ringede endnu en Gang.
«Kære Søn,» sagde Mr. Easy, «du
maa ikke være saa utaalmodig, det
er jo kun naturligt, at hvert Menneske
sørger først for sine egne
Fornødenheder og derefter for andres. Mine
Tjenere —>»
«Er en Flok uforskammede Køtere,
Sir, og Uforskammethed finder jeg
mig aldrig ’i. Straks da jeg var
kommen ind i dit Hus, maatte jeg slaa
en af dem i Gulvet, og med din
Tilladelse vil jeg i Morgen afskedige i
det mindste to af dem.»
«Min kære Søn,» udbrød Mr.
Easy, «slog du min Tjener i Gulvet!
Ved du da ikke, at Lighedens Lov—»
«Jeg: ved, kære Fader,» svarede
Jack, «at vi ifølge alle Samfundets
Love have Ret til at forlange
Lydighed og Høflighed af dem, som vi
give Kost og Løn.»
«Kost og Løn! Men min kære
Søn — min kære Jack — du maa
dog huske paa — —»
«Jeg ved godt, hvad du vil sige;
men hvis dine Tjenere ikke tage
Skeen i en anden Haand, saa maa
enten de eller jeg forlade dette Hus.»
«Ja, men min kære Søn, har du
da rent glemt de Principper, jeg har
indpodet i dig. Gik du ikke netop
til Søs for at finde den Lighed, som
Tyranni og Despotisme gjorde
landflygtig her paa Landjorden? Hylder
og hævder du da ikke mere min
Filosofi?»
«Ja, den Sag skulle vi nu drøfte
i Morgen, kære Fader — for
Øjeblikket ønsker jeg kun at faa noget
at spise. Dermed ringede Jack rasende
paa Klokken.
Efter denne sidste Kalden kom
Kældermesteren endelig til Syne, og
i Hælene paa ham fulgte Mesty, der
saa’ saa vred og bister ud som en
Djævel.
»Ih, Gud forbarme sig — hvem
er dog det?»
«Min Tjener, Fader,» svarede Jack,
idet han sprang op; «en Mand som
jeg kan stole paa, og som vil adlyde
mig. Mesty, jeg ønsker, at der
øjeblikkelig bliver bragt mig nogen
Aftensmad og en Flaske Vin — sørg for,
at den Slyngel straks skaffer mig det.
Gør han Vrøvl, saa kast ham paa
Døren og laas den af efter ham. Du
forstaar mig!»
«Ja, vel, Massa,» grinede Mesty,
«Dem skal nu faa Aftensmad meget
snart, eller mig skal snak’ med den
frækk’ Skurk. Følg med, du», raabte
derpaa i en bydende Tone til
Kældermesteren, «nu lidt hurtig, din Æsel,
eller ved den hellig Ildrager, mig
skal vis’ dig, hvad Mesty han gør”,»
og Mesty skar Tænder af Vrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
