Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. IX.
Association og nødvendighed.
^ I I
Vi er nu kommet til det punkt, hvor det afgjørende
svar maa gives;, thi vi har naaet frem til den utænkelighed,
som Mill kalder den fundamentale, nemlig den ligefremme
modsigelse, modsigelsen mellem A og ikke-^4 *). Al
utænkelighed, siger han, kan saaledes reduceres til uadskillelig
association sammen med den oprindelige utænkelighed af
en direkte modsigelse2). Og vi maa lægge mærke til, at
de associationer, vi hidtil har benyttet i vor analyse af
utænkeligheden, ikke forklarer selve uforenligheden af to
forestillinger; thi denne uforenlighed hersker jo kun mellem
fraværelsen og nærværelsen af den samme egenskab, f.
eks. mellem ikke-blaa og blaa. Associationen forklarer
kun, hvorledes ogsaa andre forestillinger end ikke-blaa kan
blive uforenlige med blaa ved at have ikke-blaa i følge
med sig. Saaledes blir rød uforenlig med blaa; thi rød
-f-fraværelsen af blaa (ikke-blaa) modsiger blaa. Derimod er
det ingenlunde endnu forklaret ved association, hvorledes
ikke-blaa og blaa er aldeles uforenlige.
Naar altsaa Mill, som han siger, kun kan finde ét
tilfælde af absolut uforligelighed i tanke eller forestilling,
nemlig uforligeligheden mellem en bekræftende dom og
den tilsvarende benegtende3), og denne utænkelighed
er den, som ligger paa bunden af al anden utænkelighed
og frembringer den, saa staar det store hovedspørgsmaal
tilbage: er denne utænkelighed frembragt ved association?
Dette spørgsmaal erklærer Mill sig i Examination ikke
istand til at afgjøre. Han kan ikke besvare det med
bestemthed, men maa lade det staa aabent.
Vi har seet Mill tidligere tale, som om al
utænkelighed kunde forklares ved den erfaring, vi har havt. Hvis
erfaringen forandrede sig, vilde derfor ogsaa den nuværende
utænkelighed ophøre. »Hvis noget, som nu er utænkeligt
Ex. 86. 2) Ex. 87. 3) Analysis I, 98, anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
