Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
visning, som kunde bringe Børnene noget for Livet, ikke en tør og
regelret Skoleundervisning, men en fri Undervisning, hvor korte
Foredrag, Samtaler, Spørgsmaal og Svar var blandet sammen. Jeg fandt
det mest naturligt at følge Lærebogen, men forlangte aldrig, at de
skulde lære den udenad. Jeg bad dem bare læse over det eller det
Stykke. Gutterne var i det hele temmelig ligegyldige, og de fleste saa
vist ikke engang paa Bogen; men Smaajenterne var meget
samvittig-hedsfulde og svarede gjerne med Bogens Ord, naar jeg spurgte.
Undervisningstiden var nok saa lang, 25 Gange, og hver Gang
omtrent 3 Timer med en Times Hvile. Der kunde gjøres ikke saa lidet
i denne Tid, naar man tog det paa den rette Maade. Jeg merkede
jo snart, naar Opmerksomheden slappedes, og jeg slog da over i en
Fortælling eller lignende; jeg kunde streife ind paa mangt og meget,
som vakte Interesse, og straks var de vaagne igjen. I det hele var nok
mine mange Fortællinger og Eksempler det, som greb Børnene mest.
Det kunde jo endog hænde, at de blev saa spændt, at de glemte det
høitidelige og smilte, ja brød ut i Latter; da merkede jeg bedst, at
jeg havde dem med mig. Og jeg havde ikke det mindste imod, at
Børnene lo lidt.
Presten ser vist sjelden noget Tegn paa, at hans Arbeide med de
Unge sætter nogen Frugt; men han bør ikke derfor tabe Modet. Jeg
fik senere mange Vidnesbyrd herom, og de glædede mig meget. Der
kunde siden møde mig en Mand eller Kvinde og komme og række
mig Haanden og spørge, om jeg kjendte dem igjen, hvilket jeg nok
ikke altid kunde. De fortalte da mig, hvad jeg havde sagt da og da,
og hvorledes de havde husket mine Ord og Formaninger.
Det vanskelige Spørgsmaal, som Presten har at behandle med de
Unge, er det sexuelle. Børnene er blevet saa vidt udviklede, at de
begynder at forstaa et og andet, eller ialfald at de vil vide Besked,
og det er jo Spørgsmaal af den største Betydning for deres Liv.
Men paa samme Tid er de meget blyge og undseelige, især
naturligvis Pigerne, og man maa være yderst forsigtig for ikke at saare
denne Følelse, hvorved man kan gjøre stor Skade. Heller ikke bør
man vække Forestillinger hos dem, som kan være farlige. Jeg var
meget i Tvil om, hvorledes jeg skulde forholde mig. Jeg valgte en
Vei, som jeg troede, skulde være den bedste. Jeg spurgte aldrig om
noget, som vedrørte disse Ting; jeg blot advarede og formanede, idet
jeg søgte at tale saa tydelig, at de alle forstod, hvad jeg sigtede til,
uden at jeg dog overskred en vis Grændse. At Børnene forstod mig,
ialfald i det væsentlige, mærkede jeg godt; det blev dodsstille, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
