Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
lodi af en Skovbæks Rislen over vaade Sten
og gennem ranke, kølige Skygger — ind i For-
tidens Lykkeland.
Og stundom er den en Hymne, en Sejrs-
marsch og et Jubeltog — en brusende Storm-
gang til nye Korstog. — — I disse tre Strofer
er tit Erindringens Sang sunget ind i Menne-
skenes aabne Hjærtesaar.
Men Erindringen om Dig, Du min SJjæls
Legesøster, er en Nat med dyb blaa Himmel —
en af dem, hvor Fornuften slumrer og Elverne
er ude! en med Maaneskær og tindrende Stjærne-
lys, der blinker hemmelighedsfuldt gennem so-
vende Bøge og Graner. Og under ligger min
Sjæls Blomsterbund frodig og sval; den hviler
og er vaagen, den venter og aner. Men Natter-
galen slaar sødt i Busken, og der staar Virak
af Blomst og Stængel.
Da stiger Du ned paa brede, hvide Vinger,
og Øjets Dug falder, hvor Du skygger, og
Menneskenes stumme Klage svæver i dit tyste
Vingeslag. Men din Pande lyser i Forklaret-
hed, Skovens Fugle sætter sig paa dine ud-
slagne Vinger, og AÅnemonerne omklamrer og
kysser dine mælkehvide Fodfingre. Og jeg
breder Armene ud i Længsel mod Dig, Du min
Sjæls udkaarede Veninde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
