Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Da sænker Du Dig over mig og aander mig
paa Øje og Øre og kysser min Mund. Og min
Sjæl undfanger en Sans for Nattens Mysterier
og aabner sig for Dybets skjulte Smærte. Jeg
hører Mørket gro, jeg hører Støvets Bønner og
de Levendes Suk, naar de i Drømme vender
sig paa Lejet. Jeg fatter Skovens Gys, naar
den blunder, og for mit vaagne Øje danser Til-
værelsens Gaader nøgne og opklarede om de
ranke Stammer.
Hil Dig Sorg! det bedste af mit Liv skylder
jeg Dig.
Der indtraadte dyb Tavshed, da han var
færdig. Enkefru Berg sad og saa betaget ud,
Helga kæmpede med et eller andet Udbrud.
Endelig brast det ud af hende: »Hvad er Fod-
fingre for noget?
Det er det poetiske, om jeg saa maa sige
forklarede Udtryk for det prosaiske Ord Tær,;
svarede Hr. Halvor værdigt.
Det er smukt,« sagde Fru Berg, »men saa
haabløst, saa tungt. Kan De ikke skrive noget
om det lyse og lette, der dog ogsaa er til — et
Digt til Glæden? Men De har sagtens engang
lidt meget?«
»Raadede jeg selv derfor Frue, saa skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
