Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Uddrag af Joseph
Smiths Levnetsløb.
Dette Sendebud, som ved denne
Lejlighed besögte os og paalagde os dette
Præstedömme, sagde, at hans Navn
var Johannes, den Samme, som i det
nye Testamente kaldes Johannes den
Döber, og at han handlede under
Bestyrelse af Peter, Jakob og Johannes,
der holdt det melkisedikske
Præste-dömmes Nögler, hvilket Præstedømme,
han sagde, skulde i sin Tid blive os
paalagt, samt at jeg skulde blive
kaldet til at være den förste vEldste og
han (Oliver Cowdery) den anden. Det
var paa den 15de Dag i Maj 1829 da
vi bleve döbte og ordinerede under
Sendebudets Haand.
Strax efter at vi vare komme op af
Vandet, efter at vi vare blevne döbte,
nöde vi store og herlige Velsignelser
fra vor himmelske Fader. Aldrig saa
snart havde jeg döbt Oliver Cowdery
förend den Helligaand faldt paa ham,
i det klareste Da:slys; ja klarere end
Glansen af Solens Straaler, som da i Maj
Maaned udbredte sin Pragt over Naturen!
Hans Stemme, skjöndt mild, gjennemtrængte
vort Indre, og hans Ord: ,,Jeg er Eders
Medijener" borttog al Frygt. Vi lyttede,
vi saa’, vi beundrede! Det var en Engels
Rost fra Herligheden; det var et Eudskab
fra den Allerhöjeste. Og da vi hörte den,
glædede vi os, medens hans Kjærlighed
brændte i vor Sjæl, og vi bleve
indhyllede i den Almægtiges Syn Hvor var
der Rum for Tvivl? Intetsteds. Uvished
var flyglet, Tvivl var nedsunken for
aldrig mere at opstaa, medens Indbildskhed
og Bedrageri havde taget Flugten for
bestandig!
Men tænk, kjære Brodir, tænk videre for
et Öjeblik, hvilken Glxde der fyldte vore
Hjærter, og med hvilken Forandring vi ima
have bojet os (thi hvem vilde ikke have
bojet Knu for en saadan Velsignelse?) da
vi, under hans Haand, annammede det
bellige Fr.rstedömme, idet han sagde: ,,Fa.i
Eder, mine Medtjenere, besegler jeg i
Mes-si e Navn dette Frsestedömme og denne
Myndighed, som skal forblive paa Jorden, saa
at Levi Sönner endnu maa frembære e’.
Offer for Herren i Retferdi0hed".
Jeg skal ikke gjöre Forsög paa at skildre
Dem mit Hjærtes Fölelser, ej hel’.er den
majestætiske Skjcnhed og Herlighed, som
omringede cs ved den Lejlighed; men De kan
og han stod op og profeterede om
mange Ting, som snart skulde ske.
Og atter, saa snart jeg var bleven
döbt, fik jeg ogsaa Profetiens Aand,
og da jeg stod op, profeterede jeg om
Kirkens Opkomst og mange andre
Ting, henhörende til Kirken og denne
Menneskeslægt. Vi bleve fyldte med
den Helligaand og frydede os i vor
Saligheds Gud.
Eftersom vor Forstand nu var bleven
oplyst, begyndte vi at kunne forstaa
Skrifterne, og den sande Mening af
de mere hemmelighedsfulde Skriftsteder
bleve opklarede for os i en Grad, som
vi aldrig för havde kunnet opnaa,
ej heller nogensinde tænkt paa. Vi
bleve imidlertid nödsagede til at dölge,
at vi vare blevne döbte og havde
annammet Præstedömmet, paa Grund af
den Forfölgelses Aand, som allerede
havde vist sig i Nabolaget. Vi vare
tro mig, naar jeg siger, at hverken Jorden
eller Mennesket med Tidens Veltalenhed kan
iklede Sproget paa en saa interessant og
op-höjet Maade som denne hellige Person. Nej.
Ikke heller har denne Jord Magt til at give
den Glæde, skjænke den Fred eller fatte den
Visdom, som de forskjellige Sætninger
indeholdt, eftersom de udtaltes ved den
Helligaands Kraft! Mennesket kan vel bedrage
sine Medmennesker, Bedrageri kan fölge efter
Bedrageri, og den Ondes Börn have Magt
til at forfore de Daarlige, og Uforstandige
indtil Mængden underholdes alene ved
Opdigtelser, og Frugten af Falskhed fcrer den
Vanvittige, ligesom med en rivende Strcm, til
sin Grav; inen en eneste Beröring af hans
Kjærligheds Finger, ja en Herligheds Straale
fra elen övre Verden, eller et Ord af
Frelserens Mund, fra Evighedens Skjöd, gjör det
Hele til Intet og udsletter det af Sindet for
bestandigt. Erkjendelsen af, at vi befandt os
i en Engels Narværelse, samt Visheden om,
at vi hörte jesu Röst og den rene Sandhed,
som den kom fra en hellig Person, diktere1
ved Guds Villie, er til mig Noget, som ikke
kan beskrives, og jeg skal altid betragte
denne ’1 ilkjendegivelse af Frelserens Godhed med
Forundring og Taksigelse, medens det er mig
tilladt at töve her; og i de Boliger, hvor
Fuldkommenhed bor og Synd aldrig kommer,
haaber jeg at tilbede paa den Dag, der aldrig
faar Ende". „Times and Seasom’’, 2 den
Aar g. Nr. /, Side 201.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
